Garagerod med perspektiver
Amerikanske Cloud Nothings er navnet for den blot 18-årige Dylan Baldi. Med base i Cleveland har han rodfæstet sin stil i den garageprægede indierock, og man kan med rette tilsætte genrebetegnelsen lo-fi, hvis man skulle ønske det.
2010 har budt på en hel lille flok af EP’er fra Cloud Nothings, der nu samler sagerne på en enkelt udgivelse, der således bliver forløber for den reelle debutplade, som det antydes bliver med lidt større lydmæssige armbevægelser, end det hidtidige materiale.
Og det er næsten det, der gør denne compilation af tidligere EP’er allermest interessant, for mens mange andre amerikanske bands i denne genre bliver så elektriske, garageprægede og rodede, at det er svært at holde de enkelte elementer adskilt fra hinanden, så er der en lidt tydeligere struktur hos Cloud Nothings. Sangskrivningsmæssigt virker de hengemte melodistumper så skarpe, at de sagtens tåler at stråle lidt tydeligere om kap med de støjende guitarflader, og særligt numre som ”Hey Cool Kids” og ”Water Turns Back” har en charmerende ro, der opbløder det hektisk-elektriske udgangspunkt.
Dylan Baldi og hans Cloud Nothings-projekt giver de største forhåbninger i løftet om en lidt mere tilgængelig stil i fremtiden. For som helhed bliver Turning On en rodet samling, hvilket også må være forventeligt, når der er tale om flere EP, der er samlet på samme skive. Som smagsprøve og grundlag for en vurdering af, hvor projektet kan dreje sig henad, er det dog ikke uinteressant.
