Tilbage i juli måned kunne Wilcos guitarist Nels Cline fortælle, at bandet havde forladt Nonesuch Records efter at have opfyldt deres pladekontrakt, og at bandet ville starte deres eget pladeselskab. Dengang sagde han følgende:
I think our main task now is to work on new material and a new album. And now that we have our own record label, there’s going to be funny things to come out.
Nu har bandet annonceret, at navnet på deres nye pladeselskab er dBpm Records. Ifølge den udsendte pressemeddelelse vil selskabet udgive fremtidige Wilco-albums og det vil blive drevet af bandets manager Tony Margherita fra et kontor i Easthampton, Massachusetts. Anti- Records vil stå for distributionen.
Frontmand Jeff Tweedy udtaler:
This is an idea we’ve discussed for years. We really like doing things ourselves, so having our own label feels pretty natural to me. And, to be working with ANTI- a label that has its roots in a label that was started by a punk rock guy to sell his own records seems like a perfect fit for us.
Wilco arbejder pt. på bandets ottende studiealbum. Med helt fri tøjler bliver det spændende at se hvad bandet kan skrive sig frem til.