Tung og uprætentiøs prog fra den danske undergrund
Play/Rec, som ellers gør en dyd ud af at huse primært matematiske rockbands og poetisk lo-fi, har med Trust fået en ny og røvsparkende lømmel i folden. Nu er duoen ikke helt grøn, for begge medlemmer gør sig sideløbende i bands som Rising, Chainsaw Eaters og Anchorles.
From Light Into Mass er en udpræget fornøjelse at lytte til. Den lyder skyndsomt sagt som en krydsning mellem Mastodon og Black Sabbath. Det er tungt, langhåret og retro, det udtryk københavnerne forfølger på det forfriskende korte album. Forfriskende fordi den progressive stoner-metal har for vane at udtrykke sig over et tidsspænd, der indimellem har tendens til at trække vel rigeligt på ens tålmodighedstærskel.
Trust derimod udtrykker sig i korthed og kapper hæle og klipper tæer, for at skære til benet på de glimrende sange. Det betyder ikke, at det ikke vender og drejer musikalsk, som jo er en væsentlig del af proggens identitet, men Trust formår at vekselvirke mellem tyngde og fart, mellem abrupte polyrytmeforløb og mere konservative metal genrekonventioner, på afgrænset tid og helt uden at tabe melodierne af syne.
Det er utvivlsomt teknisk velfunderede og dygtige musikere, men der er et befriende fravær af genrens noget hyppige svælgen i musikalsk masturbation. Albummet er hamrende effektivt og prisværdigt gennemarbejdet. Selvom det er tungt er der masser af rum og fjedrende lethed i musikken. Ingen stillestående murbroktunge klodser eksekveret af nedstemte guitarer, men en elasticitet i produktion og udførelse, der gør at man ikke sidder som støbt til stolen i et stenet greb, men let og elegant gynger opstemt med på både riffs, rytmik og soloer. Når der momentvis går ekvilibristisk lir i duoens instrumenter, forbliver det alligevel uden for meget onani på gribebrættet. Afstemt og afmålt så man undgår stopfodring af teknisk kompliceret showoff.
”Machina Mundi” er en bragende rifftung fuldblodsåbner, som sparker døren ind til små 35 minutter i selskab med uprætentiøs progressiv metalrock.
På nogle numre går det i perioder stærkt, eksempelvis på ”A Planted Mettalorum (Vrksayurveda)” og ”Battle Rattle”, som arbejder med øjeblikke af synkoperede beats og disharmoniske skalaer, der kræver, at man holder tungen lige i munden og opmærksomheden på 100. Men det er klædeligt tøjlet og man trættes ikke.
Henrik Halds lyse alt-vokal lyder som et konglomerat af Perry Farrel og Ozzy Osbourne og den har bestemt sine begrænsninger, men den har samtidig alt rigeligt for et adækvat selskab til musikken. På ”With Dawn Came Osadhi” går tempoet for første gang i helt ned i doom mode og sejtrækkergear og det bliver rasende tørt, lidt som hvis Earth vendte tilbage til den fortid, hvor de spillede mere med musklerne, end deres nuværende vakuum-dronerock. Et fedt, tungt og støvet nummer.
Rifferamaet ”Eight Lights” lyder som en herlig opdatering af hedengangne The God Maschine iklædt heavygevandter, mens ”Landing On The Ziggurat” vel er det nærmeste, man kan komme Mastodon uden at staves på samme måde. Men det har så sandelig sin berettigelse og egen identitet alligevel, bl.a. fordi danerne lægger mindre vægt på knoglebrækkende temposkift og fatter sig i mere stringent snor, end amerikanerne har for vane.
From Light Into Mass er en fyrig debut, der er rigtig godt skruet sammen, smækfyldt med gennemført retrorock af den tunge og balstyriske slags og bandet vil med garanti gøre glæde på landets livescener.
