Intet nyt under safari-solen
Ladysmith Black Mambazo har hentet statuetter og anerkendelse gennem 40 år med deres flerstemmige afrikanske world-musik. Stilen fortsættes på Songs From A Zulu Farm, hvor de typiske afrikanske harmonier fyldes ud med beretninger fra nær og fjern og med tydelig bund i kristendommen.
Man kan ikke sætte en finger på det sangtekniske hos gruppen, der i den henseende er aldeles uovertruffen. Desuden er lydbilledet på albummet glasklart, og det giver en flot gengivelse af såvel enkeltstemmer som harmonierne.
Alligevel bliver det rasende forudsigeligt og kedsommeligt undervejs, for der er intet, der overrasker i forhold til, hvad man forventer, når man lægger en CD med sydafrikansk world-musik i afspilleren. Det er er samme rille hele vejen, og der er ikke så meget autentisk over selve indspilningerne.
Jeg savner noget råhed og noget nerve. Noget vildskab af en art. Og måske noget, der bare stikker en smule ud. Kunne man blot høre, at der ikke var tale om en flok sydafrikanere i verdens mest stilsikre lydstudie, men i stedet fornemmede, at man var inviteret med ud på savannen omkring et lejrbål for at høre disse fortællende og berettende sange. Men det er ikke tilfældet.
Det sangtekniske er sublimt, men skal jeg blive fanget af sydafrikanske vokalharmonier, skal der være noget, der overrasker, og lyden må gerne være mere autentisk end den glasklare og fintpolerede studielyd, der kendetegner dette album. Det bliver for glat og forudsigeligt til, at sangene fremstår levende og autentiske.
