Når tyngde og nedstemte guitarer er Gud
Lømlerne fra Sedated Angel må være faldet i stengryden som spæde. Den gryde, hvis ingredienser primært bestod af smagsstoffer som Nebula og Kyuss og hvis hoved, – og yndlingskrydderi ubetinget var Fu Manchu.
De sederede ungersvende smed for et lille år siden albummet Far Beyond Repair. Nu følger de albummet op med ep´en Dirty Goin´ Down, der består af fire kradsbørstige udladninger.
Skiven har en god, saftig og beskidt produktion med stor vægt på bund og slagkraft. Vokalen er ikke et ubetinget plus, men er bestemt godkendt. Den topper præcis instrumenteringen, så sangene får det ekstra skud energi og langhårede vildskab, der er hensigten.
Efter ”Best Thing”´s åbning med klare grunge-elementer i introriffne – helt specifikt Nirvana´s ”About A Girl – droppes den strategi heldigvis og frem titter nu et gedigent stenet rocknummer med masser af nedstemte fuzzguitarer og tungt eksekverede bas og trommer. Godt at den tyndslidte og efterhånden noget klichefyldte grungerock, tilsidesættes for en solid og svedig omgang rock med bollerne stensikkert på plads i bukserne.
”Senseless Colours” kører i samme nossefyldte rille, men her er der lidt mere konsistens, spænding og overbevisning i de knæholdte spader og stabilt tæskede tønder. Vokalen ligner nu Scott McCloud´s fra Girls Against Boys, men her hører sammenligningen så i øvrigt op, for hos Sedated Angel hersker en hel anden liga af tyngde og en nærmest fedtet, smudset lyd.
”Dirty Goin´ Down” mixer stonerrocken med en mere garaget rock´n´roll feel, der skubber nummeret helt rigtigt frem over stepperne og giver en velkommen friktion til den tunge, tilbagelænede og stenede tungrock.
Guldet og ep´ens allerbedste nummer ”Bathroom Floor” ligger dog som granit i pølseenden og det er pudsigt nok en genindspilning af en skæring helt tilbage fra 2004. På ”Bathroom Floor” dyrker Sedated Angel den klassiske stonerrock i bedste forstand med masser af tid på den konto, som genren gødes så godt af. Når bandet brænder energi af i de omkvædsagtige kulminationer, er de dog lige så forbandet tighte, som Helmet var i deres storhedstid omkring Meantime.
Den kombination af sekvenser, der helt bevidst hænger lidt gumpetungt med røven i vandskorpen og så de mere stringente stykker tråd, fungerer fortrinligt og er perfekt afstemt, så man det ene øjeblik sidder som en skæv nikkedukke med fråde om munden, mens man det andet går i spredt benstilling fuld af angrebslyst og agiteret gåpåmod. Undervejs skydes lidt psykedelisk jamsession ind i det stofrige udtryk, der skaber lidt gennemtræk og pusterum i den tykke, sovsede lyd, inden den murbrokstunge riffage igen tager over.
”Bathroom Floor” er en velvoksen mastodont, der tromlende flænser alt på sin vej med sine tsunami-massive riffs. En magtfuld og sammenbidt insisterende sejtrækker, der uforsonligt som en skamskudt zombie, insisterer på at vinde terræn.
Sådan skal den sten skæres og dét nummer er ep´en værd alene!
Summa summarum formår Sedated Angel, at variere deres fundamentalt ensrettede lyd over Dirty Goin´ Down´s fire sange, så man oplever små men signifikante nuancer i bandets tonsetunge univers. Selvom alt ikke spænder lige godt af, mobiliserer fuzzdrengene rigeligt med kompetent tråd til, at det rykker grundigt i den indre rockhund og har man hang til solid, beskidt og velspillet stonerrock, går man ingenlunde galt i byen med dette udspil.
