Hypermoderne fortolkninger i grænselandet mellem urfolk og ambient
Valravn komponerede et ubetinget fantastisk album i 2009 under titlen Koder på snor, som indeholder en række skæringer, der tager afsæt i nordisk folkesagn og -musik, tilsat moderne virkemidler og med en stærkt fortolkende vokal i den færøsk-danske Anna Katrin Egilstrøds, der lyder som en blanding af Björk og Emma Härdelin fra svenske Garmarna, som for sidstnævnte kunne være en stor inspirationskilde for den hypermoderne folkemusik, der efterhånden er blevet Valravns vartegn.
Med Koder på snor begik Valravn et album, der skabte en perfekt symbiose mellem det ældgamle folklore, traditionerne i vores histories muld og en indlevende og besjælet fortolkning, der mundede ud i en række sange og melodier, der i deres endelige form stod fyldt med vitalitet og kraft.
Hvorfor i himlens riger og lande skal man lave ti remixede udgaver af sangene på et komplet og organisk album, der sagtens kan og bør stå alene som kunstværk? Hvad kan diverse electronica-artists fra det store ind- og udland bidrage med, der berettiger en (gen)udgivelse som Re-cod3d? Der er flere svar på dette.
For det første er man nødt til at skille værkerne ad og betragte de ’nye’ kompositioner, der er udgivet i denne nye form. Og her møder vi det første forsonende træk. Der er på dette nye album tale om kvalitativt høje fortolkninger og remixede udgver af Valravns sange. Der er en imponerende lyd og en gennembearbejdet kvalitet i de enkelte produktioner, der i sig selv bør kunne få dem til at overbevise ikke kun fans af Valravn, men også interesserede i afdæmpet electronica, udfoldet på baggrund af traditionel folkemusik.
Det næste, man er nødt til at tage i betragtning er, om fortolkningerne fungerer overbevisende, sammenlignet med originalerne. Og igen lever Re-cod3d op til de værste forventninger, dels fordi man gennemgående har valgt i høj grad at genbruge Egilstrøds vokal, selvom den momentvist bliver samplet til ukendelighed. Der er med andre ord en hyldest og en bekendelse til originalernes sjæl og karakter, samtidig med at de nye kompositioner har deres egen gennemslagskraft.
Af højdepunkter skal fremhæves amerikanske Carmen Rizzos udgave af ”Farin uttan at verda vekk”, som har en rystende nærværende dybde og en skælvende farlighed i den dubbede version. Nummeret står som en sort obelisk, men kraftfuldt indhyllet i Rizzos forvandlinger og farvestrålende gevandter, der bevæger sig som Nordlyset i den arktiske nat.
Kendere af det britiske technokollektiv og dj-undercoverensemble Transglobal Underground vil også med det samme genkende deres kontrafej, hvor afrikanske tribalrytmer forenes med techno-beats og cool synths. Med ”Seersken” tilfører Transglobal Underground en dansabel energi, uden at blive hverken rave eller monotont. Det er tværtimod urkraft og skygger på granitvæggene, der flimrer forbi i et hypermoderne univers.
Kenneth Bager tager ”Kraka” under kærlig behandling og skaber en stemning af velvære og blød ambient, med en solid knivspids club-stemning, der giver nummeret kant og ny sjæl. Afslutningsvis tager de neo-middelalderlige tyske veteraner fra Faun fat på titelnummeret og transformerer det ind i et vildtvoksende, ja, fauna af sækkepiber, harper og insisterende beats.
Tingene går flere steder op i højere enheder, ikke kun hos Faun og de øvrige her nævnte, og er man allerede fan af Valravn, kan man med sindsro og med forventningens glæde begive sig ind i dette remixede univers af først og fremmest en række fantastiske sange, der både holder distancen på hjemmebane og i fremmede hænder.
