Tænk. Drøm. Dans. Rosa Lux byder dig op til det hele
Danske Rosa Lux har taget et vigtigt spring i sin karriere. Fra at være et kendt DJ- og producernavn på klubscenen, har hun nu vovet sig ud på dybere vand og har udgivet debutalbummet Monsters i eget navn. Her bevæger hun sig i grænselandet mellem house og lounge. Det lyder festligt, tænker du sikkert nu. Men Rosa Lux har flere tilgange til musikken på Monsters, og hun har ramt et lydbillede, der på smukkeste vis også har et melankolsk islæt.
Rosa Lux har fået besøg af en række gæsteartister, hvor samarbejdet både har handlet om sang og sangskrivning. Randi Laubek lægger stemme til titelnummeret, og hvor er det fantastisk at høre Laubeks karakteristiske stemme, og hvor klæder den Rosa Lux’ univers godt. ”Look for monsters where there are none/Under the bed/Into my head.” synger hun, og nummeret er et eksempel på, hvordan man henledes til eftertænksomhed på Monsters. Nummeret findes også i en club edit på albummet, og de to versioner viser, hvordan albummets genrer og stemninger veksler og flyder sammen.
Alberte Winding og hendes datter Josefine synger duet på ”Min Klub Først”, som du med stor sandsynlighed kender fra radioen. På ”Lose You” giver Martin Ryum (Speaker Bite Me) og Solveig Sandnes hinanden et klædeligt modspil. ”Mafish Kedah” skiller sig specielt ud, ved at den irakiske poet og skribent Basim Alansar synger på sit eget sprog. Sproget og stemmen skaber et farverigt drama og en tristesse, så man blot kan henkaste sig til stemningen. Rosa Lux har haft fingrene i en spændende skattekiste indeholdende forskellige navne, som for mange andre på forhånd formentlig ikke havde været oplagte navne. Men det gør ikke desto mindre Rosa Lux’ udvalg mere gennemtænkt og interessant, og jeg kan ikke pege på ét dårligt valg af gæsteartist på Monsters.
De ni skæringer er lange og meget stemningsfulde. Monotonien i beats og synths er nærmest givet på forhånd ved genren, og har man lyttet til albummet længe nok, er det svært ikke at ramme passager, hvor det grænser til at blive for meget, på skæringer der varer mellem otte og ni minutter. Men længden på numrene er nærmest et must. Musikken på Monsters har så meget liv og sjæl, som pulser ind under huden på lytteren, uanset om man slapper af og fordyber sig i musikken, eller om man skruer op for volumen og mærker bassen og beatet i blodet. Liv og sjæl trænger sjældent helt ind på tre minutter, og på den måde har de lange numre også en stor styrke.
Albummet lukkes med den korte ”Hello Goodbye”, hvor hovedpersonen selv lægger stemme til. Jeg kan forestille mig, at Rosa Lux har måtte se monstre i øjnene, ved at tage skridtet fra DJ-pulten og lydstudiet til at stå på egne ben ved at lægge navn til en albumudgivelse. Monstre eller ej – resultatet af projektet er blevet godt. Sommeren står for døren, og uanset om du nyder solen i bybilledet eller om du danser i sommernatten, bliver Rosa Lux’ Monsters svær at komme uden om.
