Fanget mellem progrock og tradition
Danske Broken Hand Charity (BHC) viser stilsikre talenter på deres demo, bestående af fem skæringer, der bevæger sig inden for lige dele traditionel heavy, glamrock, melocore og en knivspids progrock. Ambitiøst? Ja, men ikke helt uden grund!
Ved flere gennemlytninger er der flere ting, der springer i øjnene. Det knap så positive er, at lyden og kompositionerne hænger fast i dyndet fra firsernes progrockheavy. Der er både Pretty Maids, Marillion, Metallica-light og en dedikeret tro på, at den melodiøse, men også aggressive heavyrock stadig har noget at byde på. Og her vil jeg springe direkte til bandets stærkeste kort: Forsanger Kasper Ljungs atypiske vokal, som mestrer både det karismatiske, uforudsigelige som Fish fra Marillion og det stilrene og upolerede fra firsernes rene heavy metal-lyd. Der sker utrolig meget i Ljungs vokal, og uden ham ville musikken forfalde til en mere eller mindre uinteressant og klichéfyldt omgang heavyrock. For skæringerne i sig selv er ikke fængende og imponerende i sig selv ved første gennemlyt. De virker langt hen ad vejen som standard kompositioner, man har hørt tusinde gange før. Men så er der lige det touch, det særpræg som Ljung bringer ind med sin interessante vokal, som breder sig og gennemtrænger musikken og giver hele indtrykket et mærkbart løft. Og pludselig hænger det hele meget godt sammen. Og pludselig hører man også Joachim Sestofts guitar som i momenter folder sig flot ud, og Heino Jensens arkaiske trommer, der på ingen måder bringer nyt ind i rocken, men som bygger et solidt fundament under Jakobsens og Kirchhoffs spændstige rytmesektion.
I sidste ende har kvartetten fat i noget af det rigtige, og med Sestoft på guitar, Ljung på vokal og med en yderst velfungerende rytmegruppe bag sig, bliver det interessant at se, hvad der kommer næste gang fra BHC. Jeg er i hvert fald opmærksom på det ambitiøse bands næste udspil.