Broget men tiltalende teateralbum fra Thordal
Kenneth Thordals femte dansksprogede album er ikke blot et nyt album. Det er samtidig lydsporet til teaterstykket Stakkels Kenneth med Thordal selv som hovedfigur. Det betyder naturligvis, at der er nogle elementer på dette album, der tager sig anderledes ud, end de ville have gjort, hvis der var tale om et hundrede procent studiealbum.
Kenneth Thordal stortrives på de numre, hvor han for alvor bringer sig selv i centrum uden alt for mange dikkedarer. For af og til bliver der leget og eksperimenteret lidt for meget med skæve tanker og idéer. Således åbner det fint med den rolige ”Slap nu af”, mens Thordal topper sit eget højeste niveau på stærke numre som ”Hvor er du nu” og den blændende ”Ved siden af mig selv”.
Tekstmæssigt er Thordal vekslende mellem det absolut betagende og det lidt naive og irriterende hverdags-agtige enderim. Men når de personlige beretninger går op i en højere enhed, så er det svært ikke at holde umådeligt meget af Kenneth Thordal som for eksempel på den finurlige ”Jeg glæder mig”, der handler om at være vidne til sin egen begravelse og den reaktion, alle de bekendte vil vise, når kisten står i kirkerummet.
De skæve numre er oftest dem, der virker dårligst, men ”Undskyld Mig” er en undtagelse. Her er de skæve indfald sublimt koblet til det meningsfulde og gennemførte, som giver Thordal et præg af at være en kunstner, der både mestrer det jordnære og det mere opfindsomme.
Kenneth Thordal mangler stadig sit egentlige gennembrud som dansksproget solist, og det er nok tvivlsomt, om det kommer med dette album. Men husk på, at der er tale om et album, der også skal fungere som lydspor til en teaterforestilling, og som helstøbt koncept holder albummet et fint niveau, selvom jeg godt kunne tænke mig lidt færre skævheder og lidt flere af de numre, hvor Thordal træder i den mere sårbare stil, hvor der for alvor kommer noget på spil.