Det er kun lidt over et år siden, at det danske pladeselskab Tambourhinoceros, udgav deres første ep med Kirsten & Marie i maj måned sidste år. I alt er det blevet til udgivelser, med syv forskellige kunstnere, og hele fire af disse var at finde på plakaten til årets Roskilde Festival. Et af de mere rutinerede bands er 4 Guys From Future, hvis medlemmer har en baggrund i Lily Electric, One Year From Home, Straight From The Harp etc. Tilmed har halvdelen af bandet, allerede turneret verden tynd med The Asteroids Galaxy Tour. Man kunne derfor forvente stor professionalisme, i en grad man ikke umilddelbart forbinder med Pavilion Junior scenen. Desværre var arrogancen overfor publikum denne eftermiddag lidt for stor, og bandet virkede nærmest ligeglade med at stå på den scene, som så mange drømmer om at stå på. Forsanger Bjarke Porsmose indledte koncerten med et stille ”god eftermiddag”, godt gemt bag sine mørke solbriller, der ligesom resten af bandet ikke gjorde så meget for at komme i kontakt med sit publikum.
Bandet har en regel om at de ikke kan lave fejl, og hvis man skulle lave hvad andre ville opfatte som en fejl, er det blot os andre der ikke forstår det. Men bedømt ud fra publikums reaktion, eller rettere sagt mangel på reaktion, var det de fire herrer der tog fejl denne eftermiddag. På et tidspunkt prøvede Bjarke Porsmose at gejle publikum op, og få lidt gang i koncerten, men burde snarere have henvendt sig til sig selv, og de tre andre på scenen. Der var fine passager hvor eksperimenterne fik frit løb, og især trommeslager Rasmus Valldorf kunne lege med sit spøjse bækken-effekt-eksperiment, men ofte blev numrene for rodet og bandet for ufokuseret. Især koncertens sidste nummer hvor førnævnte Valldorf forlod trommerne til fordel for en guitar, således at bandet nu bestod af tre guitarister og en bassist, var direkte pinligt. Her kunne det rutinerede band ikke gang holde takten, og rimelig hurtigt blev trommerne indtaget igen.
Vi fik ikke præsenteret album debut’en Under The New Morning Suns bedste nummer “Life Is Up To You”, hvilket jeg tror kunne have strammet gevaldigt op i koncerten, og hvorfor de valgte at udelade 1. singlen giver for mig ingen mening. Skuffende fordi de engang imellem viste at de faktisk godt kunne, og havde et ganske udmærket album i ryggen.
