Stjerneskud på Roskilde Festival
Støvet har i sandhed langt sig omkring Cosmopol, men det er mest af alt fordi publikum står så tæt, at de få tilbageværende regndråber aldrig rammer jorden. Der er fuldt hus i Cosmopol og et forventningsfuldt publikum står klar til at modtage Danmarks nye verdensstjerne.
Sol under teltdug
Solen skinner inden for på et publikum, der lapper det hele i sig og ivrigt synger med de mange hits, som Oh Land har formået at spytte ud på relativ kort tid. Stemningen er i top og selvom der skubbes ivrigt for at se Nanna i sine forskellige skrud, er der ingen sure miner. Hits som ”Son of A Gun”, ”White Nights” og ”Heartbeat” får både det mandlige og kvindelige publikum til at se forelsket op på Nanna og skråle med, så man ikke er i tvivl om, at Oh Land har funderet sig godt med sit første album ”Fauna” hos sit trofaste publikum.
Fortryllet univers
Den unge sangerinde kommer på scenen til lyden af en lang strygerintro, der understreger det fe-agtige og yndefulde univers, som Nanna Øland Fabricius har bygget op omkring Oh Land. Hendes sødmefulde stemme starter ud i en lidt soulet karakter og følges op af strygere, trommer, guitar og bas. Og ikke mindst to vidunderlige backingsangerinder med nogle store stemmer, der flot klæder Nannas vokal og giver dybde til sødmen.
Instrumentalsiden er præget af en art organisk elektronica, der lyst og knitrende og med en en effektfuld trommeside, både yndefuldt og festligt på samme tid lægger en perfekt skovbund for Nannas blomstrende og delikate vokal, der legende stiger og falder i flotte fraseringer.
Mere end en hitmager
Der er hitpotentiale i mange af sangene, der ubesværet og med stort overskud leveres mellem de tre kostumeskift, og med veloplagte live-musikere og dygtige backingvokaler. Oh Lands sange er dog mere end blot velsnedkerede pop-hymner og lytter man efter, hører man hurtigt, at hun tænker meget over sit sprog og udnytter de mange betydninger et ord kan have, og skaber flotte sprogblomster. På trods af, at engelsk ikke er hendes modersmål, fremføres teksterne ubesværet og er ikke ramt af fordanskninger og deslige.
Og efter at være blevet signet hos det store internationale pladeselskab Epic Records og optrådt hos David Letterman, så er det nok ikke kun det danske publikum, der forelsket og begejstret synger med på den skønne unge dames legende og underfundige sange.
Eneste anke er, at undertegnede mangler noget slagside og lidt kant til alt det yndige, skønne og lyse i musikken, hvilket kun ville give Oh Land endnu mere pondus.
