NĂ„r had nĂŠsten bliver kĂŠrlighed
Nok har bandet et navn, der emmer af had, men medlemmerne af EyeHateGod virkede nu som nogle ganske elskvÊrdige gutter, og sÄ var musikken heller ikke svÊr at blive lidt forelsket i.
Da Eyehategod gik pĂ„ scenen fredag eftermiddag virkede de fra start afslappede og ganske sympatiske. Med al deres lange hĂ„r og ditto skĂŠg lignede de typiske metalmusikere fra de amerikanske sydstater, hvilket de skam ogsĂ„ er, nĂŠrmere betegnet fra New Orleans. Der blev lagt ud med at lade guitarerne feede et lille minuts tid, fĂžr musikken gik i gang. LydmĂŠssigt befinder vi os i den del af metalmusikken, som oftest kaldes sludge- eller stonermetal, en genre som bl.a. Crowbar og Down ogsĂ„ er kendt for. Lydniveauet pĂ„ Odeon var perfekt, og man blev grebet af den tunge, slĂŠbende metal bandet leverer. Forsangeren benytter sig ikke af renvokal, men kun af skrigende growl, som passer godt til bandets Ăžvrige lyd, hvor isĂŠr bassen ogsĂ„ var fremtrĂŠdende pĂ„ den gode mĂ„de. De fleste numre er langsomme, men der forekommer ogsĂ„ temposkift, sĂ„ koncerten blev ikke kedelig, og da forsangeren mellem numrene rĂ„bte âFuck the police!â og fortalte, at han manglede et sted at sove og spurgte publikum om han kunne overnatte hos dem, og bagefter sagde âNo? Thatâs not cool?â blev der trukket pĂ„ smilebĂ„ndet blandt publikum.
Man kunne let fornemme, at bandet (og i sĂŠrdeleshed forsangeren) nĂŠppe var helt ĂŠdru, men hvad gjorde det nĂ„r de spillede sĂ„ sindssygt tight og isĂŠr imponerede med flere break downs, som altid sad lige i skabet? Sangene var godt skruet sammen og publikum blev revet med, bl.a. af nummeret âNew Orleans is the New Vietnamâ, selvom mange uden tvivl oplevede bandet for fĂžrste gang nogensinde. Eyehategod virkede koncerten i gennem lykkelige for at spille pĂ„ Roskilde og forsangeren ytrede tilmed et hĂ„b om, at de mĂ„ske ville fĂ„ nogle nye fans grundet koncerten. Undertegnede kan jo ikke tale for resten af publikum, men de har i hvert fald fĂ„et Ă©n.
