For ikke så forfærdelig længe siden, var overtegnede til koncert på Huset i Magstræde, hvor The Woken Trees og Sky Architechts holdt hof. Ved den lejlighed var jeg helt på røven over The Woken Trees, og syntes i min koncertekstase, at her var endelig et råt rock band, som i den grad gav det hele en solid gang peber og ville frem i verden med ægte attitude og håret tilbage. Det var, syntes jeg, piv fedt!
Derfor havde jeg også glædet mig ekstra meget til at anmelde bandets seneste ep, med den mundrette titel: The Woken Trees.
Og det starter også rigtig godt. 1-2-3-4 lige på, ikke så meget pis og snak. Sådan! Så er vi igang. Men allerede efter 30 sekunder af nummeret, viser den ene af bandets to akilleshæle sig: her er alt for meget repeteren og en helt ustyrlig forelskelse i egne riffs. Det fortsætter på ep’ens anden skæring, “Violaine”, som starter stort set på samme måde som skæring et, og man sidder tilbage med en underlig følelse af deja vu. Ikke mindst fordi nummeret visse steder kompositionsmæssigt er som snydt ud af næsen på Tools “Jambi”.
Manglen på variation er desværre gennemgående på ep’ens 5 hovedskæringer, hvor kun det ultra korte, mørke og instrumentale intermezzo “A Tormented Son” stikker ud som et elegant lyspunkt midt i al den brune øllebrød.
Den sidste ting som skæmmer ep’en, er en utroligt ringe produktion: bassen er svær at finde og selv på mit relativt high-end anlæg er ep’en en eq-mæssig oplevelse som minder om at køre over Fyn – altså helt flad. Det betyder også, at forsangerens i forvejen relativt svage vokal forsvinder totalt og et hvert forsøg på at forstå teksterne er nyttesløs og blot ender ud i mere frustration.
Alt i alt ender vi med, at et band som jeg er 100% overbevist om sagtens kan og som har viljen får en ret hård medfart, fordi håndværket ganske enkelt ikke er i orden, og det er synd. Men den ringe produktion og den manglende lyst til at være konsekvent og skære ind til benet trækker gevaldigt ned. Jeg vil ønske at The Woken Trees skynder sig at lave en ny ep, som lever op til, hvad de kan live.
