Kølige sommerdrinks på kanten af det syntetiske
Bag det lidt underlige pseudonym, Chad Valley, gemmer sig en spanier ved navn Hugo Manuel, som med syv skæringer forsøger at forene det kølige disco med behagelig chillout-pop og sfæriske vokaler. Der er ingen tvivl om, at Manuel kan sit kram, og han behersker den luftige vokal, der ligger i slipstrømmen af George Michael og andre ligesindede popekvilibrister.
Musikken er retro med et solidt greb om sluthalvjersernes møde med den køligere og knap så romantiske elektroniske scene i firserne. Der er således både det velbehagelige vokoderpop, som vi kender det fra Electric Light Orchestra, men også med referencer til måden eksempelvis Daft Punk bruger de samme teknikker. Der er et charmerende element af både-og i Manuels syv små popperler. Om det lykkes ham at forløse særligt meget talent og vision med sin musik er et andet spørgsmål. Personligt lejrer musikken sig ikke i kroppen, men her og nu er det faktisk meget behageligt at vugge lidt til de blide rytmer, iført smarte solbriller og med en kølig drink i hånden med både miniparasol og ananasskive. Der er noget uskyldigt og ufordærvet over Manuels numre, men heri ligger også begrænsningerne. Det kan være svært at fornemme, hvor han egentlig er på vej hen og hvad han egentlig vil med sin musik.
Er det bare sørgmuntre sving med hofte og hullahopring eller har Manuel/Chad Valley noget mere på hjerte end bare at behage i et par minutter? Det vil tiden vise, hvis og når denne ep bliver fulgt op med et mere udførligt og visionært album. For charmerende er det.
