Lidt for idéforladt amerikansk afro-indie
Det er ganske umuligt at undlade at nævne det nære genremæssigt slægtskab mellem Givers og Vampire Weekend i første sætning af denne anmeldelse. For det sætter sit præg på hele albummet, at det stilistisk er så tæt på samme lyd og produktion som Vampire Weekend, og det betyder samtidig, at man automatisk bliver lidt kræsen, da der i mine ører skal meget til at leve op til Vampire Weekend.
Den traditionelle rockbesætning, der twistes med små guitarfigurer, der giver et eksotisk og afrikansk præg. De små elementer af funk og cajun, som også tilsættes hos Givers – samt den legesyge og energiske tilgang til sangskrivningen er ganske identisk med den, Vampire Weekend står for. Tilmed er der ikke milevid forskel i vokal-udtrykket hos de to bands.
Det lykkes da heller ikke for New Orleans-bandet Givers at nå samme niveau som landsmændene. Men af og til nærmer de sig. For eksempel på den festlige åbner ”Up Up Up”, på den fine ”Ceiling of Plankton” og på afslutteren ”Words”.
Der varieres lidt på den storladne ”Ripe” og den simple og direkte ”Noche Nada”, mens forsanger Taylor Guarisco med succes afløses af Tiffany Lamson hist og her – blandt andet med en charmerende og succesrig udgang på ”Atlantic”. Resten af albummet bliver lidt for glat og ligegyldigt – dels produktions- og arrangementsmæssigt, men også i selve sangskrivningen, der er for idé-forladt på numre som ”In The Meantime” og ”Saw You First”.
Givers har en del af den samme charme og energi som Vampire Weekend. Sidstnævnte kom bare først, og derfor løb de med overraskelsesmomentet. Givers formår ikke at bringe nyt til afro-indie-stilen, og derfor fremstår de for svingende i kvalitet på dette debutalbum.