The Suzukis: The Suzukis

Det kunne i og for sig snart være morsomt at høre en opdateret version af de gode ting fra 90’ernes rockscene. The Suzukis leder tankerne tilbage på grunge-bølgens ti-år, men uden at bringe noget nyt og nyskabende til den gammelkendte lyd og attitude.

Retro-rock uden overraskelser

Fra Wigan i England kommer bandet The Suzukis, der befinder sig på den energiske og hårde side af rockscenen. Det er temmelig oplagt at sammenligne med 90’er-bandet Bush, og sjovt nok lyder Suzukierne næsten mere som Bush på dette album, end Bush selv gør på det aktuelle 2011-album.

For The Suzukis er det den urolige og energifyldte bund, der lægger hele linjen for den samlede lyd. Bas og trommer driver sangene fremad, mens guitarerne skærer igennem lydmuren og skaber de tydelige og klare skift i stemninger, lydbilleder og A-, B- og C-stykker.

Sangskrivningsmæssigt er det en blandet fornøjelse at være i selskab med The Suzukis, der kun på ”Really High” og ”Reasons For Living” for alvor træder frem som et band, der vil andet end at støje med forvrængerne og pumpe med bassen og de tungeste af trommerne.

Det kunne i og for sig snart være morsomt at høre en opdateret version af de gode ting fra 90’ernes rockscene. The Suzukis leder tankerne tilbage på grunge-bølgens ti-år, men uden at bringe noget nyt og nyskabende til den gammelkendte lyd og attitude.

Written By
More from Morten Wamsler
HobbyMor: HobbyMor
Lad HobbyMor blive til meget mere end en hobby – og hold...
Read More
0 replies on “The Suzukis: The Suzukis”