Sick of it All genindspiller gamle numre
Sick of it All fejrer deres 25 års jubilæum med udgivelsen af et album bestående af genindspilninger af 20 sange, hvis oprindelse spænder fra debuten Sick of it All 7” (1987), Blood, Sweat & No Tears (1989), Just Look Around (1992), Scratch the Surface (1994), Built to Last (1997), Call to Arms (1999) og Life on the Ropes (2003).
Har man fulgt Sick of it All op gennem årene, og har man hørt bandet spille live – og syntes godt om deres setliste – så vil man ikke blive skuffet over de numre, der er blevet valgt ud til Nonstop. Der er nemlig tale om et album bestående af de fleste af bandets bedste numre og livefavoritter. Lou Koller har aldrig været mere rå og bandet aldrig spillet mere tight eller lydt mere metallisk. Lyt eksempelvis til ”Scratch the Surface”, der nok er et af bandets største ’hits’ og altid indleder deres livestunt The Braveheart. Nummeret var oprindeligt bandets svar på de spekulationer, der fulgte i kølvandet på deres skifte til et stort pladeselskab. Det var i tiden, hvor Green Day og Offspring hittede, og det var forventet, at Sick of it All skulle få sit store gennembrud med albummet Scratch the Surface. Sådan gik det ikke. Sick of it All ville ikke gå på kompromis med deres hardcore rødder og tilpasse sig andres forventninger. De fleste fans var uden tvivl glade, hvorimod andre mente, at Sick of it All havde vendt sine rødder ryggen ved sit blotte skifte til Atlantic Records. Nummeret ”Scratch the Surface” var deres direkte svar med en tekst skrevet af trommeslager Arman Majidi.
Sick of it Alls gennembrud kom med albummet Just Look Around, og derfor er det ekstra ærgerligt, at kun tre numre fra dette prægtige hardcorealbum har fundet vej til en genindspilning. Der er tale om titelnummeret, der har fået et ekstra skud energi, ”Locomotive”, der som originalen flyver ud af starthullerne som en pitbull, der har fået øje på et par sommerben. Det sidste nummer fra Just Look Around er ”Never Measure Up”, der virkelig har nydt godt af den opdaterede lyd. Især lyden på de første udgivelse har betydet, at det har været svært at sætte Sick of it Alls gamle udgivelser på anlægget uden at føle, at det primært er af nostalgiske årsager, at man stadig lytter til det (eller for at gøre sig klar til en af deres mange livekoncerter). Selvom lyden er mere poleret i de nye versioner, så er energien bevaret. Lyden er blevet mere heavy, tempoet er ofte sat op, og så er det som altid en fornøjelse at høre Lou Koller brøle sine semipolitiske tekster. Det er i øvrigt danske Tue Madsen, der har siddet bag knapperne under indspilningerne, ligesom han også gjorde ved Sick of it Alls to seneste album, Death to Tyrants (2006) og Based on a True Story (2010).
Det er uden tvivl de ældre numre, der har nydt bedst af opdateringen, og det vil bestemt ikke være urimeligt at sætte spørgsmålstegn ved relevansen af genindspilningen af et nummer som ”Relentless” (2003). Ikke desto mindre fungerer det. I den nye version er den indledende tale udeladt, nummeret er lettere omarrangeret og lyden virker knap så mudret. Lou Koller har fortalt, at han og bandet synes, at nummeret er overset, og at de håber genindspilningen vil åbne folks øjne for hvor powerfuldt et nummer det egentligt er.
Hvis man i dag satte Blood, Sweat & No Tears eller Just Look Around på anlægget for første gang, ville mange muligvis tage det af igen forholdsvist hurtigt på grund af den noget tynde lyd. Det bliver der gjort noget ved på Nonstop. Udover en opdatering af lyden, tempoændringer og lejlighedsvise omarrangeringer, så er numrene de samme, og der er ikke sket noget drastisk med dem. Nye fans kan med fordel starte her og gamle fans kan fortsætte…
