Få stjerneglimt fra brite i countryland
Lad det være sagt med det samme: Der er fire glimrende, ja næsten fremragende numre på dette album. Resten er en blanding af relativt ligegyldige sange og deciderede ulidelige forestillinger fra en brite, der forsøger at finde sin plads i den blues-inspirerede country/western.
Nuvel, elskere af god gammeldags countrymusik kan sikkert finde nogle kvaliteter her, men det skal nok mest være for nostalgiens og sammenlignernes skyld, for der er ikke meget særegent og personligt over TD Linds bud på en opdatering af genren. Det er de gamle og udslidte musikalske klicheer, der vrides en ekstra omgang, så de snart hænger i laser.
Lad os lige klare plus-siden med det samme. ”Head Over Heels” viser TD Lind fra den absolut mest interessante side, hvor det lykkes at sammensætte en lidt mere beskidt klingende blues med en energisk country. Der lægges ekstra kræfter i udtrykket, og det klæder Lind og helheden. Blandt balladerne er ”Goodnight From Hollywood” pænt klingende i kraft af sin velskrevne melodi, og min favorit, som jeg rent faktisk er blevet ganske vild med, er ”Fate Fell Asleep At The Wheel”, der med både sin opbygning og melodi er meget vellykket. Her viser TD Lind, at han kan mestre de mere følsomme numre uden at blive kvalm. Også den klaverbårne ”Sing To The Moon” står stærkt, måske særligt fordi det er her, at man for eneste gang fornemmer, at man kommer helt tæt på TD Lind som nærværende og stærk fortæller.
Det er tæt på at lykkes for TD Lind på ”Pushover Boy Blues”, der er udmærket uden at flytte det store. Ellers er albummet generelt fyldt med ligegyldigheder, som cowboy-flæberen ”Black Dress”, der synes hørt en milliard gange før. ”What Will Become” er direkte afskyelig, og den kvalmt hestehovsklaprende ”It’s Lovely” byder på en vokal, der spjætter i momentvis ulidelig Elvis-lydende jammer.
TD Lind kan noget helt særligt som sanger og sangskriver. Men kun på fire numre. Og når han ikke lykkes, så ender det hele i en skrækkelig omgang country-flæberi med ligegyldige udvridninger af gamle udslidte klicheer. Ligegyldighederne overstråler desværre de flotte øjeblikke.
