Japansk kult-rock til Stengade i morgen

Foto: Dominik Huber

I morgen er der mulighed for at opleve et vaskeægte japansk kult-rockband i Stengade. Guitar Wolf indtager nemlig scenen med alt hvad deraf følger af støjrock, punk og garage – med inspiration fra sci-fi, horror og kitschede b-film.

Bandet fik et mindre gennembrud med filmen Wild Zero fra år 2000. I filmen kæmper bandet for Jordens overlevelse mod en gruppe aliens, der vil forvandle hele meneskeheden til zombier med alt hvad deraf følger. I filmen bruger bandmedlemmerne deres egne navne; Guitar Wolf, Drum Wolf og Bass Wolf!

Guitar Wolf udgav debutalbummet Wolf Rock! i 1993 og senest har de udgivet Spacebattleshiplove i år.

Danske Tumor Warlord står for opvarmningen.

Billetter kan købes til 80 kr. i forsalg på Billetto eller for 100 kroner i Stengades dør.

More from Carsten Fjølner
The Head and the Heart: The Head and the Heart
Er man til musik ala Whiskeytown, Ryan Adams ano Heartbreaker eller The...
Read More
0 replies on “Japansk kult-rock til Stengade i morgen”