Monsteret angriber aldrig
Det starter egentlig rimeligt lovende for den nye danske kvartet, men desværre skuffes man flere gange, når musikken munder ud i et anti-klimaks.
Når et album er betitlet Monsters kan lytteren let få en idé om at der er tale om en form for vild og uregerlig musik, og sådan lyder det til dels også i introen til ”I Am Not Here”, det første af de fire numre på VOLAs EP. Det er voldsom, tung guitar, som rammer øregangene. Forventningen om det vilde omkvæd bliver dog ikke opfyldt, da omkvædet daler meget i tempo, hvilket ikke klæder den noget monotone vokal. Omkvædet kommer på den måde til at give sangen et lidt kedeligt helhedsindtryk. Det efterfølgende nummer ”Black Box” leverer igen den hårde guitar, men i modsætning til første nummer bliver der i højere grad fulgt op med den samme energi i resten af sangen. Vokalen bliver også mere gennemtrængende i denne sang, men til trods for der smadres mere i gennem, er det stadig på en noget velpoleret måde, lidt på samme måde som engelske Muse også har tilbøjelighed til. Dog har vokalen ikke samme storladenhed i VOLAs tilfælde.
Den halvtunge, lidt arrige, men stadig pæne attitude forsætter på EP’ens to resterende numre. Det er ikke dårligt, men det er heller ikke specielt interessant. Den instrumentale del fungerer dog bedre end vokalen, da denne netop ofte er med til at skabe et anti-klimaks i omkvædene. Lidt mere indlevelse næste gang kunne klæde bandet, og de har da helt sikkert også talent til at bygge videre på deres musikalske udtryk.
