Effektive sange i sparsomt set-up
Ægteparret Dan Boeckner og Alexei Perry sparker lytteren i skridtet med billigt lydende trommemaskiner, keyboards og kontante guitarakkorder, på de ni numre tredje ombæring af deres elektropop med punket kant udgør.
Sound kapital er kort, stringent og stramt komponeret og der er kommet mindre fokus på Boeckners guitarhug og mere vægt på fruens keyboardsriffs – og beats. Det gør udspillet mindre sammenbidt og mere elektroficeret i sit udtryk end førhen. En slags lo-tech synthpop med smittende energi og punch.
Bandet har siden sidste udspil efter sigende rejst to år i Asien og har hjulpet DIY ukendte punkbands med koncerter og pladeindspilninger. De blev så fascinerede af de lokale bands gåpåmod – der bl.a. involverede demoindspilninger på uddaterede windows 96 programmer og strøm til bare seks timer – at det præger deres nyfødte. Den tilgang til overlevelse fik Handsome Furs til at stille skarpt på en mere oldschool elektronisk lyd, der er skåret til benet. Som Boeckner synger i åbningslinjerne til ”When I Get Back”: ”When I get back home/ I won´t be the same no more”. Sound Kapital er indspillet hurtigt og uden studiefiksfakserier.
Det lader til at Broeckner nyder at spille med en mere nøgen og direkte lyd, end det han spiller i sit andet band, Wolf Parade. I hvert fald er begrænsningerne åbenlyse, når man kun har keyboards og guitar at gøre godt med. Det snævre set-up stiller krav til melodimaterialet og det er på plads hos ægteparret, der parrer en kantet punkenergi med ganske poppede momenter. Det smalle udtryk har sine faldgrupper og minimalismen, som de deler med eksempelvis White Stripes, kan da også lide af øjeblikke af monotoni og musikalsk ensidighed, men langt hen ad vejen fungerer det glimrende.
På trods af de sparsomme arrangementer, får duoen forbløffende meget ud af lidt. Åbneren ”When I Get Back” og ”What About Us” grænser til fuldfed og saftig 80´er synthpop, der er catchy som bare fanden og kunne blive floorfillers på diverse klubgulve. Endvidere kan Boeckner skrue en næsten majestætisk god solo sammen flere steder på Sound Kapital, som på f.eks. ”Serve The People” og ”Repatriated” og det står rigtig godt til de pumpende synthsange.
Samlet set er albummet mindre kantet, skævt og frækt end 2009´s Face Control og kun ”Damage” og ”Cheap Music”, kan bryste sig af dét albums kickass fremtoning og beskidte guitar-hooks, mens lukkeren ”No Feelings” hen ad vejen banker en mur af feedbackstøj afsted, der vil glæde yndere af My Bloody Valentine.
