Rum 37: Rum 37

Rum 37 viser egentlig selv vejen frem på de to mest vellykkede numre på denne EP. Når den jævne overflade brydes med nerve og energi, så opstår den magi, der giver Rum 37 sin berettigelse. Derfor håber jeg, at københavnerkvartetten søger i denne retning, når EP en dag skal blive LP.

Jævn overflade på dansk guitarpop-debut

Den københavnske kvartet Rum 37 debuterer med en EP bestående af fem numre, der alle ret beset er popsange forklædt i en rocket uniform – for skiftede man guitarerne ud med synthesizere ville vi have en klar pendant til popfænomenet Nordstrøm.

Det kan tolkes som en negativ holdning til bandets sangskrivning, hvor den glasklare og ukomplicerede melodi er i højeste prioritet – eller det kan tolkes som en positiv holdning til, at poppen får en lidt mere rå og ru overflade og således får en energi, som lidt for sjældent præger genren.

Jeg nyder altid velskrevne popsange, når de leveres med en ærlighed og integritet, så man ikke er i tvivl om, at det ukomplicerede udtryk dækker over en mere meningsfuld dybde. Det er for eksempel i allerfornemste forstand tilfældet på Rum 37’s ”Alt hvad vi har”, som er et nummer med et lidt for langt tilløb, men når først sangen folder sig ud for alvor og den følelsesbetonede og skrøbelige vokal understøttes af hidsigt nervesitrende guitarer, så kommer Rum 37’s potentiale for alvor til sin ret.

Det gør det på sin vis også på den energiske ”December December”, hvor guitarfladerne får lov at fylde mere end blot som underlægning. Her er der energi ud over alle grænser, og her opvejer guitarenergien den lyserøde popoverflade, så de to modsætninger bliver en styrke.

På EP’ens tre øvrige numre bliver jeg ikke for alvor fanget. Havde jeg været håndbolddommer havde jeg nok dømt for passivt spil, for det er som om, at sangene ikke rigtig flytter sig nogen steder hen. Det er fine melodier, ambitiøs produktion, tekstmæssigt rimeligt og arrangementsmæssigt nydeligt. Men det bliver en lidt for jævn overflade, hvor der ikke rigtigt opstår de sprækker der skal til, for at jeg som lytter føler mig velkommen til at undersøge Rum 37 nærmere.

Rum 37 viser egentlig selv vejen frem på de to mest vellykkede numre på denne EP. Når den jævne overflade brydes med nerve og energi, så opstår den magi, der giver Rum 37 sin berettigelse. Derfor håber jeg, at københavnerkvartetten søger i denne retning, når EP en dag skal blive LP.

Written By
More from Morten Wamsler
Her Space Holiday: XOXO Panda and the New Kid Revival
Marc Bianchi goes indie-psychedelica-pop/rock. Der findes dem, der ærgrer sig over, at...
Read More
0 replies on “Rum 37: Rum 37”