Underfundig debut
I Diskants skød er der i vinterens mørke faldet en debutplade med ti engelsksprogede sange fra fire unge mennesker – pakket møjsommeligt ind med nøje for øje og øre. Der er kun udkommet 300 eksemplarer af Nórs album, alle unikt og formfuldendt foldet ind i en covercollagekrystal, som de selv kalder det. Den fine origamiudformning, den megen tanke der er lagt i det fysiske udtryk og hvad der må forstås som en del af bandets identitet, afspejler pladens 10 skæringer.
Med et setup af kontrabas, klarinet, mandolin og keyboard og effekter, kan man ikke andet end forventningsfuld læne sig tilbage. Hvad kan denne konstellation mon frembringe?
Intet synes helt tilfældigt på de flot opsatte numre, der rummer inderlighed, mystik og sanselighed. Stramt orkestrerede kompositioner styrer slagets gang uden at det synes påtvunget eller for konservatorie-overdrevet perfekt og planlagt. Sangene glider ubesværet ind i øregangen og gør måske ikke krav på lige megen plads hele tiden, men kræver sin ret.
Nogle sange er stille og indadvendte som ”Rallovic” der rummer en elveragtig lethed. Andre virker mere letbenede og tilgængelige med en dybere vokal og en større spændvidde, der sniger sig op over de lyse kvindelige vokaler i harmonier og effekter. På ”Alien”, der er sidste skæring, udvikler både instrumentalside og vokalside sig eksplosivt og overraskende. Sangene rummer håb og længsel, men er også standfaste og legesyge.
Pladen viser en spilleglæde og nysgerrighed for, hvad de enkelte medlemmer i bandet kan frembringe via instrumenter og vokalarrangementer og hvad dette i samspil kan udvikle sig til. I sandhed et fint udspil, som undertegnede gerne ville opleve fremført live. Kan alle finurligheder, instrumentale kompositioner og vokalharmonier mon udføres med samme umiddelbare elegance, som det synes at være tilfældet på pladen?
