På roadtrip i outer space
Hvad der startede som en løs idé til et koncept har gennem de seneste over ti år og nu tre albums udviklet sig til et dybt originalt og afsindigt spændende musikalsk projekt. Danske SPEkTR tager udgangspunkt i klassisk rock, men kombinerer det med så uensartede størrelser som soundtracks til ældre sci-fi-film, et knivspids cabaret, sfæriske operastemmer, og alt sammen leveret med en teknisk elegance og kompositorisk talent, der får det til at hænge flot og overbevisende sammen med bandets egen, dybt personlige sound og stil.
Den instrumentale musik indeholder elementer af californisk surf ved Manoj Ramdas’ ekvilibristiske guitar, der favner hele paletten fra de sejeste grundriffs til ekstravagante og futuristiske lyde. Ramdas bakkes suverænt op af Henrik Madsens bundsolide bas, Karsten Garners supertighte trommer, og de to kvindelige medlemmer, Ida Rud og Julie Runa, på keyboard. Selvom Ramdas, som de fleste kender fra hans engagement med bands som Raveonettes og Sort Sol, står for meget af arrangementerne, er der en stærk, kollektiv fornemmelse ved numrene, når man ryger direkte ind i stemningen fra en Bond-film i ”Hybrid Heroes” som også er et af albummets helt store skæringer.
Men også på det mere eksperimenterende og futuristiske ”Personetics: we are traitors” fungerer projektet med flotte klangflader på keyboardene, en usædvanlig effektiv rytmesaktion, og så Manoj på guitaren til at give det hele mål og retning. Men der er balance i skidtet, ingen fylder for meget og alle bidrager til det samlede lydbillede. Og netop her fungerer SPEkTR allerbedst, når kreativiteten og talenterne for alvor bliver sluppet løs og det hele galoperer over stepperne.
Er SPEkTR et rocband? Både og. Bandet er også så meget andet, og den største fejl, man kan begå, er, at begrænse dem til ’kun’ at være et progressivt rockorkester. For SPEkTR spiller på mange tangenter på samme tid og blander genrerne på en så original måde, at de er umulige at rubricere. Men det er hele vejen en fornøjelse at udforske de vanvittige, skæve og inspirerende kompositioner, der favner så bredt, som de gør, uden at de aldrig taber fokus på den gode og effektive melodi og det catchy refræn, der skaber tyngde og dybde i noget, der hurtigt kunne ende med at være flade eksperimenter. Det er SPEkTR heldigvis alt for gode musikere til, og bandet har med Personetics præsteret et stærkt og tidløst album, der samler godt op på trådene fra det tidligere album B/W vs. Technicolor fra 2008, men også det mere metalrockede debutalbum The Microfilm Album fra 2001, hvor Ramdas for første gang slog takterne an til sin karakteristiske, cineastiske lyd.
Personetics bliver også udgivet som et syvtommers vinylboxsæt med tre singler, der skal afspilles på både 33 og 45 omdrejninger. I sandhed udtryk for et band, der har både kreativiteten, legelysten og modet i behold.
