Patrick Watson har det med at udgive et nyt album hvert fjerde år. I 2003 kom debuten Just Another Ordinary Day, i 2006 fulgte Close to Paradise og i 2009 kom Wooden Arms. Nu skriver vi 2012 og så er det tid til endnu et album fra den i Californien fødte canadiske sangskriver. Det nye album har fået titlen Adventures In Your Own Backyard og udkommer den 30. april.
I 2007 vandt Patrick Watson Polaris Music Prize for albummet Close to Paradise i skarp konkurrence med bl.a. Arcade Fire, The Dears og Feist. Han var igen nomineret for albummet Wooden Arms, men måtte det år se Fucked Up løbe med prisen for albummet The Chemistry of Common Life.
Hør første single, Into Giants, herunder, hvor den også kan downloades: