I fink U freaky but I like you a lot
De hvide sydafrikanere i Die Antwoord blev for et par år siden kendte på deres skæve og svært definerbare genre, som mange steder bliver kaldt rap-rave, og ikke mindst på de to frontfigurers udstråling. Ninja og Yo-Landi Vi$$er skaber i samarbejde med producer DJ Hi-Tek et tekstunivers, et rapflow og en genresammensmeltning, der vil kunne vække de fleste.
Moderne stammedans
Die Antwoord er svære at genrebestemme, men kort fortalt griber de fat i både europop, techno, dancehall og dubstep og tramper hen over genrerne med deres sydafrikanske Zef. Zef er en sydafrikansk subkultur, som kan betegnes som white trash, der vælger at være det. Kulturen er på samme tid trashy og moderne men indeholder også uddaterede elementer. Præcis det samme gør sig gældende for Die Antwoord.
Die Antwoord byder på Ten$ion på dansemusik, som bevæger sig mellem det retrospektive og futuristiske: Hårde beats møder europæisk-klingende melodiøs dance. Det er en løjerlig blanding, men det er også meningsfuldt i forhold til gruppens baggrund og fremtoning. En af duoens virkelig stærke sider er deres rap-flow og –stil. Yo-Landi Vi$$er både synger og rapper med sin spinkle og nærmest barnlige vokal, mens Ninja er mere rå i kanterne. Sproget er et mix af engelsk og det hollandsk-klingende afrikaans, og deres stil går fint i spænd med den utilregnelige genreblanding, som DJ Hi-Tek er med til at skabe. Deres udstråling og tekstunivers er meget teatralsk, hvilket understøttes af gruppens skæve musikvideoer. Alt dette gør sydafrikanerne meget globale, hvilket nok er grunden til, at de især i Europa er blevet bemærket, og bl.a. optrådte på Roskilde Festival i 2010.
Konstant grænsesøgende
Ninja og Yo-Landi Vi$$er søger konstant grænserne. Titler som “Fatty Boom Boom” og “U Make a Ninja Wanna Fuck” er umiddelbart langt ude, men efter sigende har Die Antwoord også budskaber fra Zef-kulturen. Nogle steder rammer de plet og kan sikkert tænde de fleste med hang til den mere udfordrende elektroniske musik, mens de andre steder skyder ved siden af, hvilket gør det svært at tage seriøst. Der er både vrede og grove gloser i teksterne, men oftest er det pakket ind i humoristiske rammer, og som lytter kan det være svært at finde rundt på grænsen mellem humor og reelle budskaber.
Lad os til sidst vende tilbage til den underlige overskrift på anmeldelsen. Det er en strofe taget fra albummet, men det beskriver også meget fint mit forhold til gruppen efter mødet med dem. Hele konceptet er på mange måder interessant, hvis man graver lidt bag facaden på Die Antwoord. De bryder alle regler, og passer ikke perfekt ind i tidens tendenser. Men selv om de ikke er fra en anden planet, så kommer de langt herfra, og det hænger uden tvivl sammen med mange af gruppens finurligheder. Du vil formentlig enten være solgt eller løbe skrigende bort, når du møder Die Antwoord, men tilhængere af elektronisk musik, hip hop og techno, som er friske på en udfordring, vil med god sandsynlighed finde et møde med Die Antwoord ganske interessant.
