Blaudzun sætter Holland på Europa-kortet
Den hollandske sanger og sangskriver Johannes Sigmund udsender sit tredje album under kunstnernavnet Blaudzun. Og der er tale om iørefaldende sange i storladne arrangementer – med en vokal der på mange måder leder tankerne hen på Starsailor. Et absolut vellykket album, der giver Holland et par sjældne plus-point på musikkens Europa-kort.
Kunstnernavnet er inspireret af den danske cykelrytter Michael Blaudzun, og det er i sig selv ganske løjerligt. Men der er hverken ret meget dansk, løjerligt eller cykelagtigt over dette album, der er mere åbensindet og udadvendt, end Blaudzuns to første albums. Johannes Sigmunds vokal er fuld af indlevende fraseringer, falsetpassager, store følelser og en varm vibrato, der trækker sangenes store og fængende melodier frem bag de til tider voluminøse arrangementer.
Jeg er meget begejstret, når Blaudzun lader sangene være i centrum som på ”Elephants” og ”Who Took The Wheel”, der sidder lige i skabet. Titelnummeret ”Heavy Flowers” er til gengæld lige på nippet til at drukne i store strygere, mens modsætningen er den lavmælte ukulele-skæring ”Monday”, der giver eksempler på, at Blaudzun også kan levere en vokal med fortættet skrøbelighed. Lidt af den samme stemning kan findes på ”Another Ghost Rocket”, der dog er noget mere ambitiøst orkestreret, men det lykkes fint for Blaudzun at få følelser, intimitet og storladenhed til at gå hånd i hånd.
Der skabes en vis mystik og stærk fremdrift på ”Flame In My Head”, og der er poppet uptempo-tilgængelighed på ”Les Chant Des Cigales”. ”We Both Know” er måske lidt vel tæt på Starsailor-lyden, men bryder man sig om Starsailor er det jo ingen skam.
Det er gode melodier på stribe, der er stor variation i udtryk og orkestrering. Efter min smag ville det klæde Blaudzun at spare en smule i de store arrangementer og lade udtrykket være en tand mere nedtonet. Men det ændrer ikke på, at dette er et vældig godt album til alle nydere af melodiøs indierock – og ikke mindst Starsailor-fans.
