The Devil’s Resolve følger op på Curse of a Red River (2010) og er finske Barren Earth’s andet albumudspil. Bandet er lidt af en supergruppe på den finske metalscene med medlemmer, der har spillet eller stadig spiller i bands som Amorphis, Moonsorrow, Kreator og Waltari. I front står sanger Mikko Kotamäki, der også er albumaktuel med sit primære band, Swallow the Sun. Stilen ligger tæt op af Amorphis anno midthalvfemserne og Kotamämi’s growl ligger ikke langt fra hvad man tidligere hørte fra Opeth’s engang så mesterlige growler Mikael Åkerfeldt.
Den mere end syv minutter lange åbner ”The Dead Exile” giver først bange anelser. En for undertegnede lidt for progget indledning, hvor Kotamäki synger rent slår heldigvis over i dødsgrowl efter et minut og treogtyve sekunder. Så kender man Barren Earth igen. For selvom de rene passager altid har været mange, og fungerer rigtig godt, så er det når der geares op, at Kotamäki kommer til sin fulde ret. Især når han ledsages af en skærende guitar og et fedt keyboardriff, som Barren Earth er mestre i at levere. Kontrasten og skiftene mellem de to stilarter fungerer hele pladen igennem.
Det er en underlig blanding af genrer, man møde på The Devil’s Resolve. Lyt fx til ”As It Is Written”, der over syv minutter kommer omkring dødsmetal, halvfjerdserprog, blues og jazz, og som lukkes ned med en guitarsolo. Underligt nok så fungerer det. Der går på intet tidspunkt stiløvelser i det, og man sidder heller ikke tilbage med en rodet fornemmelse. På en eller anden måde formår de seks musikere at få de mange elementer sat sammen til en helhed, der virker som det mest naturlige i verden.
Skal jeg vælge tre bands som Barren Earth henter sin inspiration fra, så vil valget falde på Edge of Sanity, Opeth og Amorphis. Kan man lide dem, så skal bør give Barren Earth et lyt – men man skal ikke forvente, at få det samme som de tre bands leverer.
