Når mørket sænker sig
Amerikanske Chasma har med deres EP udsendt tre sange, der i en vis grad imponerer med en blanding af ondskab og skønhed.
Når man kun har tre sange at fange lytteren med er det vigtigt, at disse tre ikke lyder alt for ens og er til at skille fra hinanden. Dette formår Chasma på deres debut EP, som på trods af at den kun indeholder tre numre, varer over en halv time. Det første nummer på Declarations of the Grand Artificer, der bærer den lettere poetiske titel ”Daystar Angelwar”, lægger ud med et hurtigt, aggressivt tempo, der er kendetegnende for blackmetallen, som er genren, bandet mere eller mindre begår sig i. Sangen består især af brutale skrig på vokalsiden og trommer, der skifter tempo på en måde, så sangen bliver ved med at være interessant. I de sidste minutter af de elleve, som sangen varer, sænkes tempoet, som når mørket sænker sig, og blackmetallen bliver næsten til doommetal i stedet. Et sådant skift minder lidt om noget, danske Black Wreath kunne stå bag, dog uden yderligere sammenligning.
På ”Blue Jewel Destruction”, det sidste af de tre numre, skabes lydbilledet i introen af uhyggelige stemmer, der lyder både truende og ængstelige, indtil et mudret guitarriff træder ind. Også denne gang kommer Chasma vidt omkring i deres musikalske udtryk, og det skræmmende i musikken akkompagneres af noget slæbende og smukt i alt det dystre. Og netop det, er Chasmas styrke; de er i stand til at variere deres sange i tempo og stemningsudtryk på en måde, så det stadig er spændende at lytte til efter ti minutter af samme sang. Der er et par steder, hvor der kunne finpudses lidt, men overordnet er det et af årets bedre bud på en fortolkning af en genre, der ellers til tider kan virke meget forudsigelig.
