God anden halvdel redder Ward
Der er ingen, der lyder som M. Ward. Mest af alt på grund af hans vokal, men han forstår også at komponere små fine melodier og sammen med sin guitar at give det hele en tidløs klang. Tre år er det siden han sidst udgav et soloalbum, Hold Time. Dengang serverede Ward et noget mere fyldigt og rocket lydunivers end man var vant til fra den side. På A Wasteland Companion, hans syvende soloalbum, fortsætter han den fyldige folk-bluesede stil. Stilen er let tilgængelig og derfor muligvis et godt sted at starte for nye lyttere, der mest kender til Ward gennem She & Him, som Ward har udgivet tre albums med. Zooey Deschanel fra She & Him gæster bl.a. det søde up-tempo-nummer ”Sweetheart”, der oprindeligt er skrevet, spillet og sunget af Daniel Johnston.
Albummet åbner smukt med “Clean Slate”, der er klassisk M. Ward. M. Ward når han er bedst. Guitarfolk med en god tekst og Wards varme raspede vokal: ”When I was a younger man I thought the pain of defeat would last forever/ But now I don’t know what it would take to make my heart back down.” Efter nummeret går tempoet op på “Primitive Girl”, der fanger ved første lyt, men som ikke vokser yderligere. Det er som om M. Ward ikke gør sig så godt når produktionen bliver for stor, hvor de gode melodier drukner lidt for ham. På det efterfølgende, noget rockede nummer, ”Me and My Shadow”, er Ward tilbage på sporet. På ”I Get Ideas” fungerer den større produktion. Nummeret er oprindeligt skrevet af Dorcas Cochran og gjort kendt af Louis Armstrong. Hos M. Ward lyder det som en gammel skramlet popsang, der er skabt til at blive spillet foran et dansende livepublikum. Om den vil fungerer i et M. Ward-liveset må tiden vise.
Anden halvdel af albummet er bedre end første. Tempoet er skruet ned og til gengæld er der blevet skruet op for den akustiske guitar. Det betyder, at Ward kommer så tæt på sin lytter, at han for alvor kan mærkes. Og det er der han skal være! Melodierne træder knivskarpt frem og det er de sidste 5 numre hiver albummet op på et ottetal.
A Wasteland Companion er ikke i nærheden af at være blandt M. Wards bedste albums, og det indeholder ikke nogen sange, der ville være oplagte valg til en greatest hits. Alligevel er albummet værd at investere i, for Wards bundniveau er vel nok højere end nogen anden kunstners, og det tidløse skær, der er over musikken og melodierne, gør, at man kan lytte til det igen og igen.
