Beretninger, flotte stemninger – og lidt langstrakte passager
Den danske sangerinde Ditte Rønn debuterer som solist med albummet Echoes of Madeleine. Og det er en forunderlig og opfindsom blanding af poppede, jazzede og skæve sange, som alle har til fælles, at de rummer fortællinger og stemninger med Ditte Rønn som det klare omdrejningspunkt.
Med sig i skabelsen af albummet har hun haft Sune Skuldbøll Vraa Nielsen, og sammen har de to musikere skabt en stemningsfuld samling sange, der varierer fra det kreativt inspirerede til det lidt langstrakte og stillestående. Alt sammen egentlig meget godt eksemplificeret på nummeret ”Recovering”, der i løbet af sine fem minutter åbner i en melankolsk og dyster stemning på en sang, der maser sig ind i bevidstheden uden skrupler. De sidste minutter af nummeret er et forsøg på at både opbygge og nedbryde stemninger, og det bliver for langstrakt til min smag og tager den direkte og stærke oplevelse lidt ud af nummeret som helhed.
Jeg kan bedst lide Ditte Rønn, når hun er mest pågående og direkte som på det tilgængelige og jazzede ”Walking With a Limb” og ”Madeleine”, men også den klaverbårne og ekstremt sårbare ”I Go As Deep As I Can Do” er aldeles dragende.
At der også bliver plads til at eksperimentere med uptempo-pop, som på ”Room For You” kan man diskutere relevansen af – det kan være fin variation eller ligegyldigt fyld. For mig er det måske mest det sidste, for nummeret er ikke blandt dem, der står ret klart i bevidstheden efter at have været i selskab med de mange stemninger og beretninger, der ellers fylder hos Ditte Rønn.
