Kølig sommerbrise med knitrende kærtegn
Kúra betyder ’kærtegn’ på islandsk, og navnet giver absolut mening, når man har stiftet bekendtskab med den unge islandske sangerinde, Fanney Ósk Thorrisdottir, som med sine blot tyve år og en enkelt ep fra 2010, allerede synger med en stilfærdig nerve og insisterende puls som var hun en moden kunstner med langt mere på cv’et. Med sig har hun Brynjar Bjarnfoss og Rasmus Liebst, som henholdsvis supplerer med vokal og guitar i det forholdsvise elektroniske dub-landskab, udover at være producere af albummet. Den dansk-islandske trio har tilsammen skabt et melankolsk og stilfærdigt album med 10 helstøbte sange, der bevæger sig i skumringen mellem kølig distance og en gnistrende tænding.
Det er især Fanneys imponerende og besnærende vokal, der åbner op og favner lytteren i sin varme favn, men også de dunkle farver i det elektroniske og semiakustiske lydbillede understøtter og bølger fint rundt om de stærke, dubbede melodier. Især imponeres man over melodiernes evne til at benytte sig af enkle, nærmest minimalistiske, midler, som langsomt fylder rummet og til sidst bemægtiger sig hele opmærksomheden. Med en snigende bevægelse kravler Kúra ind under huden, og har man først smagt den liflige eliksir, er man håbløst forført af Fanneys kúra.
Referencerne er fortrinsvise til den nedtonede dubstep, men Kúra har også et tydeligt rockaftryk, der momentvist minder om danske Speaker Bite Me eller Kå. Og det er måske netop i mødet mellem det afdæmpede, nedtonede dub og det momentvis upbeatede og udadvendte rock-udtryk, at Kúra finder sit tydelige og sikre afsæt
Kúra forener det skrøbelige med det slidstærke, det poppede og refrænagtige med det originale og personlige udtryk. Det er der ikke mange der mestrer allerede på debutalbummet. Imponerende!
