Distingveret folkrock med krop og fylde
Tag en sangskriver med en skuffe fuld af skitser og idéer og engager de nødvendige musikalske kræfter til at føre idéerne ud i livet, og så er man i udgangspunktet godt på vej. Jesper Hother er sangskriveren, som med ensemblet The Tristesse of Enola har samlet nogle musikalske ligesindede fra blandt andre Shelby, Brother A og Bahnhof til at bakke sig op. Resultatet er tre helstøbte numre på bandets første demo, hvor Flemming Boch i Mindless Studio har skabt en behagelig og favnende stemning i lyden, hvor vokalerne ligger langt fremme i lydbilledet, men uden at give køb på bund og guitar, der skaber fin balance i helhedsindtrykket.
Stilen er en folket rock med klare referencer til Cody og Jeff Buckleys skæve og personlige måde at lave refræn og tempo på. Første skæring, ”Prophecy of Man”, er en simpel sang med en udtalt melankolsk tekst om menneskets vilkår, holdt i et tungt, fodslæbende tempo, der understøtter den følsomme stemning. Den efterfølgende ”Mexico” starter ud et helt andet sted med uptempo, en mere hørbar guitar og et drive, der løfter det hele og giver nummeret mere krop og styrke. Den afsluttende ”Tantalus Achys” har også et mere fremadskridende groove og supplerer med en lethed og en nærmest cabaretagtig stemning, der klæder musikken og giver det samlede udtryk en ekstra interessant facet.
Det er i sangenes slidstyrke og i de mange fine detaljer, at The Tristesse of Enola har sin styrke, og er man til den lavstemte og udtryksfulde folk, er der mange ting at hente her.
Line Møller Andersens kor skaber en fin kontrast til Hothers vokal, og de øvrige musikere bidrager med sikre fingeraftryk, uden at tippe balancen i numrene. Alt i alt en rigtig spændende demo fra nogle rutinerede musikere, der har fat i noget ganske interessant og udtryksfuldt folkrock. Kan de holde kvaliteten i sangskrivningen, er jeg sikker på, at der kommer et stærkt album på et senere tidspunkt. Det vil jeg i hvert fald se frem til.