På tur rundt i metalmanegen
Forsøget på at sætte Disaffected ind under en genre bliver opgivet efter en sang eller to. Deres lyd vokser i utroligt mange retninger, hvilket gør den til lidt af en stilforvirring, men ganske unik på samme tid. Det kommer der en interessant samling sange ud af.
Introen på Disaffecteds nye udgivelse Rebirth kan på instrumentalsiden med lidt god vilje minde om det samarbejde Sepultura havde med nogle stammefolk på thrashklassikeren Roots. Det er muligvis et tilfælde, men da portugisiske Disaffected deler sprog med Sepultura er der alligevel en slags sammenhæng. Den stopper dog også der, for man erfarer hurtigt at sangene på albummet lyder meget forskellige – både fra andre bands og fra hinanden i mellem.
Der er en slags kabaretstemning i flere af numrene, en stemning, som keyboardets mange variationer af toner især er med til at skabe. ”Getting Into The Labyrinth” er et eksempel på den cirkus-agtige lyd, og der sker virkelig meget på det ene nummer alene. I sangen ”Evilution Within” høres samme mønster, men her med mere thrashmetal i lydbilledet. Dog er der også operettelignende kvindevokal, ikke kun i dette nummer, men i flere tilfælde på albummet. Derudover indeholder albummets numre også elementer af fusionsjazz, børnemelodier og industrial metal, det hele krydret med growl og mørk, hæs mandevokal. Alt i alt er det med andre ord lidt af en musikalsk rodekasse, Disaffected har kreeret. Det er ofte forvirrende, til tider en smule stressende, men i de fleste tilfælde dog spændende og ret velkomponerede sange.
Rebirth er bestemt ikke et album, der vil tiltale den konservative metallytter, men hvis man ikke er bange for nyt, kan ens smag for genren åbne sig og måske sågar bliver genfødt.