Den albumaktuelle violinspiller og fløjtevirtuos Andrew Bird lægger på mandag vejen forbi Amager for at give koncert i Amager Bio. Med sig i bagagen har han det fine album Hands of Glory, der udkom blot otte måneder efter Break It Yourself.
Tilbage i 2009 gav Andrew Bird koncert i Lille Vega. Anmeldelsen af den koncert havde følgende overskrift her på siden: “Betagende smukke sange fra Andrew Bird”. Og betagende smukt er lige hvad det er, nå multiinstrumentalisten spiller live, hvor violinen bliver ligeligt brugt som almindelig violin og som et strengeinstrument, der slås an med fingrene.
Billetterne til koncerten kan købes via Billetlugen til 260 kr. + gebyrer.
Med sig som opvarmer har Andrew Bird countrysangerinden Tift Merritt, der udgav Traveling Alone tidligere i år.