Glat og lysfølsomt electronica med høj dramatik
Kevin Patzelt hedder manden bag det elektroniske brand Dreissk, som slår sine digitale folder på Cadoos label n5MD. Denne information kan synes nyttig, da Dreissk ikke engang eksisterer på wikipedia, der findes ingen anmeldelser af hans tidligere udgivelser, bortset fra dem undertegnede har foretaget her på Diskant, og i det hele taget virker Patzelts musikalske projekt som noget, der lever sit eget liv i en parrallelverden.
Stilen er den typiske for n5MD, hvor det er de avancerede elektroniske kompositioner, der tager afsæt i IDM og klassisk ambient, men med en sådan grad af kompleksitet og noget sært foruroligende, at lytteren ikke helt kan sætte fingeren på, hvad der egentlig sker i musikken. Vi er ovre i farvestrålende landskaber, hvor følelser og stemninger bølger frem og tilbage, op og ned og ind gennem sjælens kringelkroge, og der er ingen tvivl om, at Patzelt selv udtrykker sig ekstremt personligt gennem hans musik. Det er kun et spørgsmål om, hvorvidt lytteren har stillet modtageren på den rette kanal, til at opfange alle de detaljer og bevægelser, der foregår i dette fascinerende univers.
Der er meget filmmusik over flere af numrene, og til forskel fra det tidligere album The Finding fra 2011 er der lidt mere støj og lidt mere pulserende beat over eksempelvis skæringen ”The Rising Tide”, som også på forunderlig vis forefindes som et slags ekstra nummer i en ”Radio Edition”. På dette nummer sker der virkelig noget, og her rider Patzelt på en bølgetop af dramatiske effekter, puls og bevægelse, og det er her, han er bedst. Men jeg tror desværre ikke, at de danske lyttere skal forvente at høre ”The Rising Tide” på en dansk radiokanal. De er som regel tunet ind på noget helt andet musik.
Og det er måske den største udfordring for kunstnere som Patzelt og andre inden for ambient electronica. Det er nærmest antikommercielt og lukker sig om sig selv bag mixerbordet og mangler aldeles den ekstroverte følelse, man normalt får ved eksperimenterende elektronisk musik. Når det så er sagt, kan jeg ikke anbefale Dreissk nok, hvis du er til denne form for sært avanceret ambient og har mod på at begive dig ind i et hyperkomplekst univers, hvor man bestandigt bliver overrasket og også lidt udfordret.
