Speederen i bund
Den danske gruppe Extra Store Grønlandske Rejer leverer energisk og fængende guitarrock i grænselandet mellem punk, pop, ska og metal. Og det er med humøret højt og en teknisk og melodisk tæft, der virker ganske smittende.
Mens den ene fod konstant er placeret på monitoren, så slipper den anden kun speederen, når der skal jokkes på distortion-pedalerne. Genremæssigt er det ganske varieret fra den ska-agtige åbner ”Bløde og nyde” over den punk-befængte ”Dødens Stopdans” til den pop-grænsende ”Skib til Kbh”.
Der bliver givet et rap over nallerne til Thomas Buttenschøn på den karikerede ”Dødens Stopdans”, mens de melodiske referencer til Peter Sommer og Simon Kvamm’s De Eneste To er lidt for tydelige på ”Skib til Kbh”.
Når rejerne kun opnår en mellemkarakter hos mig, så handler det om, at der her er tale om rejer, der først og fremmest er velsmagende i den helt rette cocktail. De kræver enten en røvfuld bajere med snaps – eller en god mængde kølig hvidvin, hvis smagen for alvor skal komme til sin ret. For det er næppe ret mange helt ædruelige lyttere, der helhjertet vil tage de let underlødige og jævnligt smudsige tekster til sig.
Derfor får bandet også et udtryk, der til tider er på nippet til at latterliggøre deres egne styrker. For melodierne, teknikken – og momentvist og vokalerne – ville i den mere professionel produktion have potentiale til langt mere end fem stjerner.
Extra Store Grønlandske Rejer er med andre ord en forfriskende og inspirerende forret. Men lidt for ofte bliver smagsløgene bedøvede af rigeligt krydderi, og så bliver det svært at glæde sig over det velsmagende skaldyr, som en reje nu en gang er.
