Inhalér skøn musikalsk flipflapperi med FastPoHolmen
Man bliver som lytter overrasket over at høre så dygtigt et band lege så naturligt med så meget “legetøj”, at selv LEGO må måbe over udvalget af byggeklods-kreativitet. En gruppe der udover Adam og Dawn består af mange forskellige musikere der betjener et hav af forskellige instrumenter, hvilket udmunder sig i det mange facetterede lydbillede, der til tider bliver helt symfonisk. Det hele startede tilbage i 2011 med den anmelderroste En Stund. Dette udspil gav dem et Roskilde- og Spot-job, mens at de fik påklistret den lidt akavede, men meget billedskabende genrebetegnelse “skovreggae”. Og der er da også noget om snakken, da FastPoHolmen formår at swinge på bedste calypso vis, og Bob Marleys rytmer har bestemt ikke levet forgæves i de svenske fjelde. Nu er duoen, der for det meste spiller med 6 yderligere artister, parat med deres andet udspil. Et album hvis hele 14 numre og 1 times spilletid er en lang genistreg og legevilligheden er stor, uden dog at blive barnlig ødelæggende.
Allerede fra første nummer, “Andas In” der varer 8 minutter, er man med det samme solgt til stanglakrids. Lige fra synthesizeren i starten, hvor Adam’s og Dawn’s stemme smukt synger fælles. Herefter begynder løjerne med kalimba, trompet, trombone og bas plus jazzet trommemønstre. Vokalerne rapper næsten mere end de synger, og det går frisk derudaf, og man rives med det samme med på turen, ført an af melodiske lydsekvenser, hvor der bliver forsøgt med både electropop og reggae, og der opstår en kollision mellem digital og organisk lyd, og det falder bestemt positivt ud. Da der hen mod slutning bliver leveret dansk dancehall rap, er man totalt rundt på gulvet og helt beruset af indtryk. Men det virker sgu, og åbningen kunne ikke være meget mere overbevisende. Outroen bliver oven i alt den anden genreboltring bestyret af mandolin og klaver, og pludselig får det hele en mere klassisk barok tone. Mange bolde i luften, men de gribes alle sammen.
“Springer” tager den skridtet ekstra ud og går all in på rastafari håndkast og dreadlocks. Man kan se Jamaica for sig, hvor solen bager ned på stranden, og folk danser månen gul, men det er altså svenskere/danskere vi har at gøre med, og det gør jo kun musikken endnu mere fascinerende.
De to næste sange på repertoiret, den fløjtestartende “Oss Två” og første singlen “Över” er kantet pop af fineste karat. Begge danser lystigt på en ualmindelig frisk melodi, der får selv de noget triste forårs fugle til at kvidre, og melodien maler ikke bare byen rød, men også himlen blå. Guitarspillet er mere i fokus på disse to numre, og et hav af forskellig organisk percussion bliver taget i brug (mest markant er xylofonen). Igen har Adam og Dawn også en stor forkærlighed for trompeter og trombone, og i “Över” bliver begge instrumenter taget i brug med stor tilfredsstillelse for lytteren til følge. Lydbilledet minder denne gang mere om Brooklyn’ske Dirty Projectors eller hjemlige Under Byen, men når FastPoHolmen bliver ved med at holde fast i deres “skovreggae”, kan det kun høres som yderst originalt.
“Ungdomen Ler Part 1 og 2” er præcis beviset på, hvorfor man ikke kan andet end at holde af FastPoHolmen. Elektroniske impulser møder afrikanske sambarytmer, mens jazzede trompeter hyler mod den rastafariklædte måne. Og alt dette sker i første del, hvorimod anden del er mere folket og neddæmpet. Her er det primært den akustiske guitar og mandolinen (jeg tænker Venedig og gondoler) der dominerer, og Adam’s og Dawn’s stemmer komplimenterer hinanden perfekt. Rent ud sagt hamrende smukt og meget musikalsk.
Til at slutte af med efter, nogle rigtig gode indslag i form af den taktfulde “Takten” og den mere festlige “Tron”, har vi den electropoppet “Intro”. Og hvis den introducerer næste plades potentiale og kvalitet, så lover det aldeles godt for FastPoHolmen der snart må få et meget større publikum.
Så efter en indånding på 60 min. udånder man, og velværen strømmer ud i kroppen. Prøv det, du vil ikke fortryde.
