Kvelertak holdt publikum i et solidt jerngrebgreb med svedig necrometal
Efter at have vadet rundt i urinstøv hele ugen fik publikum blæst i hvert fald øregangene rene med det norske seks mands orkester Kvelertaks bastard af en hed affære mellem old school garagerock attituder og nyere blackmetal aggressioner. Der må være blevet stødt godt igennem, for bandet har fået skabt en uhyggelig effektiv hybrid, som de selv kalder necro’n’roll.
Da bandet træder ind på scenen, er det for sanger Erlend Hjelviks vedkommende med en udstoppet ugle trukket godt ned om ørerne. Uglen, som også er afbilledet på storetrommen, er hentet fra coveret til bandets andet album ”Meir”, der udkom i marts. Begge albums er blevet rost til skyerne og blevet godt modtaget af en stadig voksende fanskare, men det er primært ved deres koncerter, at bandet brillerer. Det tager da heller ikke mange drøje spadehug fra de tre guitarister inden uglehovedet kastes væk og erstattes af Hjelviks lange garn, der konstant flyver ham om ørerne i musikkens benhårde takt.
Tekstuniverset på gruppens albums omhandler hedenske dyder, og de er alle sunget på norsk. Når sangtitler som ”Mjød”, ”Bruane Brenn” (broerne brænder), ”Nekroskop” og ”Blodtørst” brager ud over Arenaen, fornemmer man nok, at det er andet end folkedans og myseost, der har præget bandets tankegods. Musikken minder vel mest om den fra landsmændene i Skambankt, hvis man kan forestille sig en mere speedet version af sidstnævnte. Men på trods af tempoet formår bandet som helhed at bevare melodien og holde det afvekslende. Der er masser af gode præcise temposkift undervejs akkompagneret af forsangerens karakteristiske gutturale ”urghs”, som aldrig mister deres charme. Og små pauser i dette stavangerske helvedesmaskineri, gør publikum i stand at få vejret inden de næste tungt savende guitarsalver, affyret fra det alleryderste hak i guitarremmen.
Under koncerten er der ikke meget kommunikation med de mange fremmødte, men Hjelvik oplyser publikum om, at de sidste gang besøgte Roskilde på juniorscenen, og at han har glædet sig til festivalen hele året. Det kan ses på afslutteren ”Uttrydd Dei Svake”, hvor 2/3 dele af bandet hopper ud og crowdsurfer blandt publikum, og det gør de selvfølgelig, mens de spiller til publikums store begejstring. Nu var det publikum, der skulle holde et fast greb om bandmedlemmerne, der tårnede sig op som store barkede træer i en underskov af hænder. ”Gå nu over og se Metallica for fanden”, var Hjelviks afsluttende kommentar. Rygterne ville vide, at James Hetfield sad backstage på Arena og lyttede med, og mon ikke han kunne mærke næste generation af metaldesperados ånde thrashkongerne i nakken.
[nggallery id=187]
