Gennem det værste, men stadig ikke på toppen
Det nye album fra Mercenary viser, at de er kommet sig over tabet af de medlemmer, der forlod bandet for nogle år siden, og selvom albummet på nogle punkter er en del bedre end det forrige, er det desværre ikke helt så godt, som man kunne håbe.
Through Our Darkest Days er en meget sigende albumtitel, når man tænker på begivenhederne i det danske metalband i de seneste år: For snart fire år siden gik både forsanger, keyboardspiller og trommeslager fra bandet, og to år efter forsøgte Mercenary sig så på ny med albummet Metamorphosis, hvor bassist René Pedersen nu også var forsanger og keyboardet ikke længere var med lydbilledet. Det lød ikke som det Mercenary, man hidtil havde kendt, hvilket var forståeligt nok, men også gjorde, at der var meget delte meninger om bandet i den nye udformning. Pedersens vokal var før da kun kendt som det mere aggressive element, så renvokalen var ikke videre imponerende. Det er der dog blevet rettet en del op på med den nye udgivelse. Pedersens stemme går meget klarere i gennem og lyder ikke længere anstrengt, som det til tider var tilfældet på forgængeren. Især på åbningsnummeret ”A New Dawn” lægger man mærke til forandringen, og generelt lyder det nummer, som om vi har at gøre med et band, der ved hvor de vil hen rent musikalsk.
At keyboardet igen er tilbage i lydbilledet påvirker også følelsen af, at det igen næsten er Mercenary, som man kender dem. På numre som førnævnte åbningsnummer, den fængende og meget melodiske ”Forever The Unknown” og den lidt tungere ”Beyond This Night”, er man ikke i tvivl om at Mercenary heldigvis ikke har udtjent deres karriere på metalscenen, men desværre er der andre elementer, der trækker albummet ned.
Der mangler variation, både kompositorisk og især tekstmæssigt. At have et tema kørende over et helt album er ikke umiddelbart en negativ ting; det kan gøre et album interessant og sammenhængende samt give det en snert af historiefortælling, men det kan også blive for meget hvis alle sange lader til at handle om præcis det samme. Det gør alle sangene dog ikke, men det er desværre lidt for tæt på; Mercenary har uden tvivl været gennem en mørkere tid, som det siges med album titlen, og har derfor et udtalt behov for at vise, de er stærke og ikke giver op, mener det nødvendigt at have to omkvæd med næsten identiske linjer, hvor ordene ”never surrender” optræder? Det bliver lidt irriterende at lytte til. Ikke fordi der skal skrives ren poesi, men man kan vel godt variere sit ordforråd en smule. Derudover kunne sangenes opbygning, keyboardsekvenser og guitariffs også godt trænge til lidt fornyelse i flere tilfælde.Der er naturligvis vellykkede numre, men det ville være federe at lytte til hele albummet som helhed, og ikke skulle plukke sange ud derfra.
Men mon ikke Mercenary får stablet et album med endnu flere succesfulde sange på banen i tredje forsøg i deres nye konstellation? Selvom de ikke er helt på toppen endnu, er de i hvert fald på vej ud af de mest dunkle tider.