Chillwave-skæringer leveres med overstrømmende varme
Dansk opvarmingsband lægger stilen for aftenen
Spillestedet Lille Vega er fyldt med koncertgæster, der gør sig beredte pĂĄ gulvet foran scenen og pĂĄ balkonen med forventningen om at opleve drømmende elektropop. Gennem mængden af smarte hipster gutter og gutinder, toner tre silhuetter frem i dystert grønt lyst indhyllet i en tæt tĂĄge af røg oppe pĂĄ scenen. De tre skikkelser vipper alle i takt til musikkens tunge trommeslag og pulserende bas. Lyset ændrer sig og deres ansigter kommer til syne. De er tre unge fyre, som giver den gas pĂĄ bas, trommer, keyboard og med vokal sampling. Musikken befinder sig i et eksperimentalt, atmosfærisk elektronisk univers. Publikum er nærmest bedøvet og fuldstændig i de tre electronica drenges vold. Man skulle tro, at man var blevet Ă©t med trioens organiske rytmer. Det bliver svært at komme efter opvarmingsbandet danske Sekuoia’s aldeles slagkraftige optræden.
Positiv energi, nĂĄr hovednavnet indtager scenen
Scenen indtrædes derefter af Ernest Greene med kunstnernavnet Washed Out, stilfuld, iført en tilknappet mønstret skjorte med en ĂĄben skjorte udover, efterfulgt af sit fire-personers liveband. Det første nummer, “It All Feels Right”, er 70’er retro tilsat ambient-lyde, hvor frontmanden gør meget brug af sin akustiske guitar og luftige melodiøse vokal med ekko pĂĄ. Nummeret efterfølges af mere 80’er retro-præget numre med et loopet beat og synth-lyde. Der er virkelig gang i den. Musikken pĂĄ Washed Out’s album er normalt meget mere skrøbelig, søvndrukken og tilbagelænet. Her pĂĄ scenen, hvor numrene fortolkes af fuldt liveband, eskalerer synthpoppen og fylder hele rummet med sine pulserende rytmer. Washed Out’s musik er ikke længere ‘udvasket’, men musikken bruger et anstrøg af farver.
Ernest Greene er oprindeligt fra Georgia, USA og han er virkelig god til at være nærværende og møde sit publikum med smittende, amerikansk venlighed. Han taler ofte til os, og spørger til vores velbefindende i mellem hvert eneste nummer, mens sveden drypper fra hans skinnende pande. Publikum er helt koncentreret og fanget i elektro-synthpoppens univers, og hujer begejstret efter hvert endt nummer. Genren for aftenens musik er kendetegnet som chillwave, som gør brug af effekter, synthesizers, og stærkt filtrerede vokaler. Washed Out, som har flere Ep’er bag sig, er ude med sit andet album i fuldlængde Paracosm, en mere glædesramt og optimistisk udgivelse end forgængeren, og spiller netop de aktuelle numre fra pladen.
Musikken gør hvad den er bedst til
Højdepunkterne er, da bandet bryder ud i “Feel it All Around” fra Ep’en Life of Leisure, og Washed Out’s mest kendte nummer, hvor de karakterfaste trommer fĂĄr den mest pĂĄfaldende lyd i sangen, mens den svævende vokal flyder ovenpĂĄ. Undertegnedes kendskab til Washed Out er netop gennem dette nummer, som er kendingsmelodien til den amerikanske satireserie Portlandia, deraf hipster-faktoren. Nummeret bliver efterfulgt af det andet højdepunkt; singlen “Amor Fati” fra første album Within and Without. Den eskalerende lyd og fremdriften i numrene gør, at man føler at man er ude i en kraftig bølgegang, dernæst pĂĄ vej til at blive løftet ud i rummet, mens man med et smil pĂĄ læben og lukkede øjne, lader sig rive med. Da koncerten slutter, er der megen begejstring blandt publikum og den fortsætter indtil bandet vender tilbage til scenen og spiller to ekstranummer bl.a “Weightless”. Disse numre bliver spillet meget mere mørkladent, i forhold til hvordan de andre numre er blevet spillet til koncerten i aften. De to ekstranumre bliver ved med at fortsætte i et endeløst dunkelt univers og ender med at overgĂĄ de to musikalske højdepunkter,
Tilfreds, men længselsfuld efter det man lytter til ved nattetid
Man forlader Lille Vega’s varme, sitrende luft, med en følelse af at koncerten fangede en, men ikke var den stemning, som man havde forventet. PĂĄ Washed Out’s albums oplever man musik som besidder intimitet, som man lytter til imens byen sover. Aftenens fortolkning var snarere festlig og ekstrovert. MĂĄske netop pĂĄ grund af livebandet, mĂĄske fordi det seneste album er mere nostalgisk og solbeskinnet end forgængeren samt Ep’erne, eller mĂĄske fordi opvarmningsbandet var noget mere stemningsfulde og mystiske – et nyt bekendtskab man gerne vil lære bedre at kende.
