Israel Gripka Nash: Israel Nash’s Rain Plains

Israel Gripka Nash’ nyeste album er et overraskende et af slagsen. Den amerikanske sanger og sangskriver er nemlig skiftet fra en den mere traditionelle lige ud af landevejen americana han spillede på det forrige album, til en mere Wall of Sonund lignende tilgang med masser af lag af vokaler.

Israel Gripka Nash skifter stil

Israel Gripka Nash’ nyeste album er et overraskende et af slagsen. Den amerikanske sanger og sangskriver er nemlig skiftet fra en den mere traditionelle lige ud af landevejen americana han spillede på det forrige album, Barn Doors and Concrete Floors (2011), til en mere Wall of Sonund lignende tilgang med masser af lag af vokaler. Nash har selv produceret og alt i alt gør han det hele så godt i det melodiske arbejde såvel som det vokale, at man ikke kan lade være med at tænke på Neil Young i 70erne. Uden sammenligningen skal køres alt for langt.

Israel Nash’s Rain Plains er Israel Nash’ mest afdæmpede til dato. Det bevæger sig langsomt og skrøbeligt frem med Israels Nash’ behagelige stemme (gerne indspillet i flere lag) og guitarspil i forgrunden og ofte med en afdæmpet, men alligevel markant og stemningsskabende steel guitar i baggrunden.

Personligt kan jeg bedst lide Nash’ tidligere arbejde og måske derfor er den countryficerede ”On Just Like Water” min favorit på albummet, der også indeholder virkelig gode numre som åbneren ”Woman In the Well” og ”Iron of the Mountain”. Fælles for disse numre og det meste af albummet er, at det har en tidløs stemning over sig, og det kunne vel egentligt godt have været indspillet for flere årtier siden.

Israel Gripka Nash er pt. på en stor tour rundt i Skandinavien og rammer Posten i Odense den 21. november og Tobakken i Esbjerg den 23. november

0 replies on “Israel Gripka Nash: Israel Nash’s Rain Plains”