Weirdo-fest i dagslyset
Det var en potent portion noise-dance, som amerikanske Liars præsenterede for det sparsomme publikum, der var mødt op til dagens anden koncert i et tæt-pakket Avalon-program. Scenen, der bare 10 minutter før koncertstart lignede en byggeplads, var lige akkurart gjort klart til koncertstart, så weirdo-trioen kunne forføre festivalpublikummet.
Desværre var bandet allerede sat til at spille klokken 19.00, og det ærgerlige spilletidspunkt, gjorde det svært for publikum at spore sig ind på koncerten. Forsanger Angus Andrew, entrerede scene med hele ansigtet gemt bag en hippiehue. Et meget godt billede på den distance der var mellem band og publikum, ved koncertens start, men det rutinerede band fik langsomt spillet publikums føder varme, og den syrebobbel, som bandet dannede på scenen, åbnede sig op for det mere og mere taknemmelige publikum.
Opskriften i Liars numre består for det meste af en tung synthbund, der får nogle gevaldige spark af Julian Gross’ energiske trommespil. På toppen ligger Andrew en messende vokal, imens han vælter rundt på scenen, i en hyldest til den fucked-up levestil, han tydeligvis selv udlever. Det var et sammensurium af underlige idéer, der tilsammen skabte et unikt udtryk.
Som koncerten skred frem, gav bandet mere og mere plads til en punket energi, der for alvor fangede publikum. ‘Mess On A Mission’, fra gruppens seneste album Mess (2014), var et potent klimaks, og egentlig burde koncerten også have været færdig, efter denne seance, men, til Andrews store overraskelse, havde de åbenbart stadig 10 minutter tilbage at spille i. Det resulterede i to ekstra numre, der desværre ikke levede op til det oprindelige klimaks.
Heldigvis var festen til stede i gode dele af koncerten, og alt i alt var Liars’ besøg på Roskilde Festival vellykket. Dog kunne man dog have ønsket sig et mere feststemt publikum, der kunne leve op til bandet der spillede, og et senere spilletidspunkt, end det lidt for lyse 19.00, ville klart have hjulpet på dette.
[nggallery id=195]
