Dansefesten endte i tomgang
Den svenske gruppe Goat brød igennem med pladen World Music i 2012, og siden er pladerne Live Ballroom Ritual (2013) og Commune (2014) udkommet. Deres musikalske output kan bedst beskrives som en blanding af vestlig og afrikansk. Det er musik der er stærkt inspireret af den afrikanske guitarbaserede sletteblues, der kendes fra specielt Vestafrika, uden den mister det vestlige udtryk. Der er stadig fuld damp på trommesættet, og guitarerne kan både levere powerakkorder fra rockmusikkens verden, og langstrakte, hypnotiske melodier, der leder tankerne hen mod afrikanske toner.
Dette er syretripmusik fra Hawkwind, Funkadelic eller Pink Floyd, men udsat for en stor dosis afrikansk inspiration. Resultatet er en dansebel kombination af de to verdensdele, og noget der leder tankerne hen på frihedstrang, glæde og lykkerus. Musikken fanger mig normalt, men denne aften gjorde det desværre mindre for mig end det plejer.
Live gør bandet meget ud af deres visuelle fremtoning, og klæder sig ud i vilde kostumer. De to kvindelige sangerinder var iklædt masker, og resten af bandet var også i kostumer. Bandet startede velspillende ud, med masser af energi. Der gik heller ikke mere end et enkelt nummer før hele salen kogte, og publikum overgav sig fuldstændigt.
Guitaristen spillede de lange og komplicerede melodier, der snoede sig ind og ud mellem djembetrommerne og basgroovet. Sangerinderne for rundt på scenen og fik opildnet det danseglade publikum med deres pågående og halvt råbende sang. Desværre endte det der, for mig at se.
Det blev ikke en aften, der gjorde mig klogere på, hvad Goat er for et band. Publikum fik den nattefest, som de kom for, og for manges vedkommende var det en fest med tårnhøj promille og generel afbrændthed. Det var partymusik, og det blev ved festen. Og det virker som om, at Goat, i al sin mystiske indpakning, ikke har noget imod at levere noget musik, der “bare” skal bruges til at flippe ud til.
Men hvorfor så vælge verdensmusikkens musik og den afrikanske musikkultur? Hvorfor masker og indpakning, hvis det kun får lov til at udgøre staffage og ligegyldigt blikfang? Koncerten var overstået, og publikum forsvandt lige så hurtigt, som de ankom, videre ud i sommernattens fest. Var vi blevet klogere på Goat, og er Goat et band, man overhovedet kan eller skal blive klog på? Eller er det spildte kræfter?
