Copenhell startede ud i højt gear, da de offentliggjorde navne som Black Sabbath, Alice Cooper, King Diamond, Converge og Megadeth, men i dag kan festivalen føje yderligere 12 navne til plakaten.
Tyske Scorpions er endnu et hovednavn, mens Amon Amarth garanteret nok skal sørge for et gedigent show på scenen. Derudover tager ex-Immortal frontmand Abbath, de svenske deathrock pionerer Entombed (nu med et A.D. bagefter pga et retsligt opgør med tidligerer medlemmer), tyske Kadaver (billedet), black metal kongerne i Dark Funeral og svenske Tribulation et smut forbi Refshaleøen til sommer. Fra dansk grund kommer fjollebandet Red Warszawa, Grusom og I’ll Be Damned.