Fandenivoldsk med afvæbnende charme
En petit kvinde med lyse lokker sat op i en lille knold kom ind på Rising ved solnedgangstid tirsdag aften. Iklædt en feminin rustning bestående af et glitrende skørt og en gennemsigtig sort blonde top og bevæbnet med en ukulele indtog hun scenen med charme, ynde og en uimodståeligt fandenivoldsk attitude. Hun hedder Katinka, og hun kom, hun så og hun sejrede med et set, der borede sig ind i hjerte og sjæl på den massive mængde, der stod samlet og ventede på hende.
Katinkas afvæbnende tekster er ofte taget fra hendes dagbog og var i centrum fra første strofe med åbningsnummeret “Ukendte Digte”, og en skarpskåret lyd gav publikum mulighed for at kunne nyde Katinkas poetiske brug af det danske sprog. Hendes finurlige sammensætninger af ord er lette at huske, og da hun ramte omkvæd første gang, satte folk gang i stemmerne og sang med for fuld styrke. ‘Jeg kunne brænde for evigt som dine ukendte digte…’, sang den 24-årige, mens hun klimprede på sin ukulele. Og med de ni små ord fik hun sat ild til folks hjerter, en ild der brændte vedvarende i løbet af en lille time. I det tidsrum erobrede hun de beskidte festivalmarker på Camping West. En version af “Usynlige Sår” skåret helt ind til benet med vokal i frontlinien ramte lige i hjertekulen. En trommemaskine, der simulerede forelskelsens hoppende hjerteslag, slog rytmen i baggrunden, mens Katinka syngende tilstod: “Og jeg som aldrig har kunnet kende forskel på at blive taget i røven og kærlighed”. Blotlagt og eksponeret fik Katinka blodet til at boble i kroppen, som folk vuggede i takt og skrålede ned. Enkelt og smukt.
Med hver sang fulgte en lille indledning hvor publikum fik lidt mere indsigt i sangerindens tanker og baggrund. Forelskelseshymnen “Rundt og Rundt” handler med sangerinden egne ord, om at drukne i forelskelsen, om at være så vild med en at man skifter politisk holdning, mens “Det er noget du har bestemt” blev indledt med livsanskuelsen: ‘Livet er som at spille ludo med bind for øjnene… virkeligt forvirrende, men også lidt sjovt!’. At Katinka har mandsmod og kant, var tydeligt, da hun vrissede sig gennem “Idioter”, der revser den danske skolesystem. En dårlig tid for hende, men godt for noget. For de utålelige år i skolen har givet hende inspiration til de to imponerende EP’er Lufthuller og I Røntgen. Og gud ske tak og lov for det!
Katinka Borreggaard tog os med på en musikalsk march gennem rockens rå udtryk, poppens boblende stemning og visens delikate natur og det danske sprogs pudsighed. Med sig havde Katinka sit særdeles velspillende band, der blandt andet bestod af hendes producer og guitarist Simon Ask. Hans evner kom til skue i afslutningsnummeret, det bluesinspirerede “Asker du her”. Med en eksplosiv guitarsolo lukkede og slukkede Katrinka sit set. Det blev dermed ende på Roskildes første møde med en kunstner, der meget vel kan vise sig at være en generations stemme, Hendes åbenhjertige tekster er umulige at ignorere i deres inddragende og ærlige udtryk, og hvis publikums dedikation og begejstring er en indikation, så har Katinka allerede fundet ørenlyd. Katinka. Du har overvundet os, vi lytter, og vi vil høre mere.
