The Dillinger Escape Plan kaster håndklædet i ringen

Efter næsten 20 år som et af de aller mest energiske livebands der findes, har amerikanske The Dillinger Escape Plan  guitarist Ben Weinmann afsløret over for Noisey, at bandet opløses efter den forestående touraktivitet i kølvandet på udgivelsen af Dissociation, der er bandets 6. studiealbum.

Ifølge Weinmann har planen været at stoppe mens bandet var på toppen, og det er altså ifølge guitaristen nu. Weinmann understreger dog at beslutningen ikke har noget at gøre med at bandet er blevet ældre og dermed skulle have sværere og sværere at holde til de vilde koncerter, for det skulle ikke være tilfældet.

Dissociation udkommer d. 14. oktober, hvorefter bandet først drager på en amerikansk tour i efteråret og efterfølgende så en tour i Europa til vinter. Herefter er planen at spille andre territorier inden bandet vender tilbage på en festivaltour. Og først herefter vil man beslutte hvornår den allersidste koncert spilles. Så der kommer nok et par chancer mere til at opleve Dillinger Escape Plan, der ifølge undertegnede er det bedste liveband overhovedet.

Hør nummeret “Limerent Death” fra Dissociation her:

Tilbage i 2010 lavede Diskant.dk et video-interview med The Dillinger Escape Plan, som du kan se her:

More from Claus Wrang Riis Michaelsen
Them Crooked Vultures til Roskilde
Roskilde Festival har gjort et scoop med hensyn til bookingen til den...
Read More
0 replies on “The Dillinger Escape Plan kaster håndklædet i ringen”