Old school thrash møder klassisk metal af fineste karat
Egentlig var det amerikanske Testament, der oprindeligt var årsagen til besøget på Amager Bio denne aften, men på et tidspunkt går det op for mig, at opvarmningen er Dios tidligere backing band, som spiller numre fra deres to første albums. Som inkarneret Dio-fan var det en nærmest ufattelig bonus, og lad det være sagt med det samme: Last In Line leverede et helhjertet og overbevisende show, der på ingen måde stod i skyggen for Testament. Hvis medlemmer i øvrigt stod ude i siden af scenen og overværede deres rock-kolleger, med et stort smil på læberne.
LAST IN LINE
Den første øl var ikke købt, da tonerne fra første nummer på albummet Holy Diver ”Stand up and Shout” strømmede ned fra scenen og varslede en tidlig åbning denne aften. Sjældent har jeg hastet ind i salen for at opleve opvarmningen, men det skulle vise sig at være det værd. En god halv time senere stod jeg og resten af salen med armene i vejret og brølede med på klassikere som ”Straight Through the Heart”; “The Last in Line”; “Starmaker” (som i øvrigt blev dedikeret til nyligt afdøde bassist, Jimmy Bain, som var med helt tilbage i Rainbow); “Rainbow in the Dark” og det afsluttende “We Rock”, hvor tempoet blev givet frit og hele salen jublede. Ingen tvivl om, at der var mange Dio-fans denne aften, og det var en fornøjelse at opleve de klassiske hits. Især var det en oplevelse at se spilleglæden hos guitarist Vivian Campbell, som naglede soloerne fast med syvtommers søm, og den slidstærke trommeslager, Vinnie Appice, som sidst gæstede Danmark som del af Heaven and Hell, hvor Dio gav en af sine allersidste optrædener. Men vokalist Andrew Freeman og bassist Phil Soussan gjorde det faktisk ganske godt – selvom savnet efter Dio er enormt! Sammen leverede de et show af høj kvalitet, og for min skyld må de gerne komme igen med en fuld længde performance, hvor vi kan høre alle hits’ene fra Dios firseræra. Det er numrene absolut gode nok til, hvilket denne aften til dels beviste.
TESTAMENT
Nogenlunde samtidig med at Dio udgav sit første soloalbum i 1983, dannes bandet Legacy i Californien, som en håndfuld år senere udgav deres første album The Legacy under navnet Testament. Der ophører dog også enhver lighed, da Testament, spiller en traditionel omgang thrash med fuld smadder på volumen og nogle flere tatoveringer, end Dio nogensinde kom i nærheden af. Med den mexikansk-svenske guitarist Eric Peterson som eneste oprindelige medlem, og en veloplagt Chuck Billy i front blev det en aften med essensen af, hvad thrash egentlig var og er. Fede, groovy rytmer, leveret af smæksikre Gene Hoglan i tæt samarbejde med vikingen Steve Di Giorgio på bas og den stilsikre leadguitarist Alex Skolnick som indpisker med hæsblæsende soli og karakteristisk stålgråt strejf i håret – Testament er bare så meget bedre end de fleste, fordi de både har et imponerende bagkatalog og er en samling fantastisk dygtige musikere.
Efter en åbning med titelnummeret fra deres seneste glimrende udspil Brotherhood of the Snake gik det slag i slag med klassikere som ”The Pale King”; ”into the Pit; ”Electric Crown”; ”Over the Wall” og ikke mindst det monumentale ”Practice what you Preach” og det Wall-Of-Death-fremkaldende ”The Formation of Damnation”. Karakteristisk for bandet var, at de leverede alle numre med lige dele benhård rutine og med en smittende spilleglæde. Det var rygrad, der mødte hjerteblod denne aften.
Last In Line beviste, at firserne bestod af langtidsholdbar klassisk metal, som stadig har sit publikum i dag – godt tredive år efter! Og thrasherne fra Testament mindede os om, at tempo, smæk for skillingerne og masser af guitarsoli sagtens kan kombineres med Dios mere melodiøse metal. Tak til Amager Bio for en fed aften!!
