Charmøren over dem alle
“Everything. I’m the best ever. Who cares what your favorite is? I is now. I did it.” siger Masego på sangen “Everything” og efter i aften kan man godt blive henledt til at tro, at det er sandt. I hvert fald virkede det som om, at Masego var alles favorit på Ideal bar, der mindede mest af alt om et ungdomsgilde. De unge og smukke følte sig frie og luftede deres bare hud, som om vi stod midt i den hedeste sommer og ikke på en mørk efterårsdag i slutningen af oktober.
Mørket i den proppede sal blev brudt af lys fra den lille scene, hvor den næsten to meter høje, slanke Masego tårnede sig op foran sit publikum. Han var iført slidte jeans, en flamboyant skjorte, solbriller, en guldring i øret og outreret frisure, der er blevet hans varemærke. Hans lange lemmer flagrede, og kroppen var i konstant bevægelse. Det var en simpel opsætning, hvor en tredjedel gik til hans sang, en anden til at han spillede på sin saxofon, og den sidste til sin computer. Alt imens en mand i cornrows og bandana bidrog med sin vokal og computer-kyndighed på scenen (som jeg senere fik at vide, står bag Masego’s logo, og i øvrigt er en gammel ven fra highschool).
Masego havde i sin kækhed og amerikanske flabethed publikum i sin hulehånd. “Hidy, hidy, hidy, ho!” sang han og opfordrede os til at deltage i et call-and-response. “Hidy, hidy, hidy, ho!” skreg publikum tilbage, mens de alle havde trukket deres smartphones frem, der dannede en skov af telefoner. Meget passende til tonerne af “Sego Hotline”, hvor Masego sang “You’s an iPhone woman / He’s an android man / Girl come ova here / Goin’ switch up ya plan”. Sangen er fra Pink Polo Ep’en fra 2015. Han er optaget af de kvindelige og mandelige relationer i den moderne tidsalder, der går igen i sangen “Girls Don’t Dance” fra samme EP, hvor han sang “She don’t play / She my type / She got brains and the tatas/ She’s that lady / She gon dance / Ain’t gon touch her phone she gon live this”.
Velsignet af musikken
Men hvorfor har Masego så meget selvtillid på scenen, når han kun har sunget og produceret mixtapes i et par år? Svaret ligger i hans kirkelige opvækst og multi-instrumentale baggrund. Masego, med det borgerlige navn Micah Davis, blev født i Jamaica af en amerikansk mor og en jamaicansk far, som var præst i militæret. Da Masego var lille flyttede familien meget rundt, indtil de bosatte sig i Newport News, Virginia. Moderen blev en pastor i deres kirke, så kirken blev en naturlig del af hans opvækst og musikken blev hans religion. Folk begyndte at kalde ham “a blessing”. Derfor besluttede Masego sig for, at hente sit kunstnernavn fra det afrikanske Bantu-sprog Tswana, hvor ‘Masego’ betyder “velsignelser”.
Gennem årene har Masego bragt elementer og lyde sammen, der er hentet fra trap-genren, der stammer fra hip hop i det sydlige USA, bounce-stil, house-synths og den melodiske saxofon, der findes i jazz. Denne æstetiske process er tilsammen blevet et musikalsk udtryk, som Masego kalder for traphousejazz.
Enmandsshow med humor og sjæl
Under koncerten kunne Masego gå ret meget i selvsving , hvor han talte i en uafbrudt talestrøm indimellem numrene, hvor selvsnakkeriet fungerede som et komisk indslag. Han spillede andre kunstneres retro hip hop numre fra sin computer, mens han beatboxede, scattede, grinede med publikum og improviserede dele af sit sæt. Den populære single “Navejo” fra i år, der har samplet The Beatles’ “Michelle”, blev spillet to gange i fuldlængde på grund af publikums begejstring, der fik dem til at hoppe helt op under loftet. Man glemte at det var søndag, og ønskede, at det var en nat-koncert på en lørdag, hvor man kunne danse til daggry i Masego’s smittende selskab.
Han fortsatte med “Everything” fra albummet Loose Thoughts fra 2016, hvor Masego bogstavelig talt remsede alle de instrumenter han kan spille, herunder trommer, guitar, keyboard, bas, trompet, trombone, tuba, violin, harmonika, xylofon med mere, plus at han laver alle sin produktioner selv. Han endte aftenen med at spille den længe ventede sang “Wifeable” fra Loose Thoughts, normalt med vokal af Xavier Omar, der ikke kan andet end at få dig til at danse.
Bagefter var han sød til at gå over i sit merch-hjørne og tage billeder med folk fra publikum. Nogengange kunne man godt undres over, at Masego’s koncert til tider føltes som var man en flue på væggen på et teenagerværelse, selvom manden vel og mærke er fyldt 24 år. Den drengede, flyvske charme, snakketøjet der aldrig stod stille, hans improvisationer og evne til bare at sætte det musik på, han end havde lyst til, fremkaldte fornemmelsen af at være uberørt af voksenlogik og mest af alt optaget af fest, legelyst og forelskelse i piger og i musikken.
