Kongen af skandinavisk rock lagde Vega ned
En frapperende vital koncert, var hvad der mødte et propfyldt Store Vega. Præcis kl. 20.30 helt som aftalt gik Thåström på scenen og klapsalverne vrængede ud fra væggene. Sveriges største rockikon lægger fra land med “Bluesen Fra Malmö” og herfra ser han sig ikke tilbage gennem den to timer lange magtdemonstration. Med sig har to keyboardister, en trommeslager, en bassist og en fremragende guitarist i skikkelse af Pelle Ossler. Tungt, majestætisk og skurrende industrielt maser bandet den ene uforlignelige sang afsted efter den anden. “Beväpna Dig Med Vingar” fortsætter og selvom Sandmen har lavet et glimrende cover af sangen, viser hovedmanden hvor skabet skal stå.
Forsangeren fra punkpionererne Ebba Grön og Imperiet, ejer scenen som få andre. Alles øjne hviler på hver en lille bevægelse han laver. Rastløs vandrer han frem og tilbage på scenen, mens han ofte gestikulerer op og ned med armene og fingre, Sjældent står han stille. Thåström er lige blevet 60 år, men det mærker man ikke meget til, for sikke en energi og smittende vildskab den mand serverer. 40 år i musikbranchen er det efterhånden blevet til, men det lader ikke til at pensionen lige umiddelbart står for døren. Intens og nærværende som få
Den gamle Imperietklassiker “Jeg Är En Idiot” følger og folk omkring mig synger med, så man forstår de ale som en er vokset op med hans sange. Især en klub af pænt fulde svenskere synger med på hver en strofe, så det er en lyst.
Vi får en del sange fra seneste plade Centralmassivet hvor især “Körkarlen” og “Old Point Bar” leveres til ståpels. En rasende smuk akustisk version af Ebba “Gröns Die Mauer”, vækker også glæde og også her kender folk hans lyrik og istemmer med vekslende succes. Aftenens absolut største øjeblik af mange er “Ingen sjunger blues som Jeffrey Lee Pierce”, der går ud til The Gun Club. Også “En Vacker Död Stad” er fabelagtigt leveret.
Hele fem ekstranumre får vi glæde af og især “St Ana Katedral” er sindsoprivende fed. Man var mæt efter 120 min og jeg kunne ikke klare meget mere af de massive industrialhymner, der fladt som karatehug gennem det meste af aftenen.
Kongekoncert!
